Robin Wright om Kevin Spacey: »Jeg kendte ikke manden«

Robin Wright om Kevin Spacey: »Jeg kendte ikke manden«
Kevin Spacey og Robin til en event for 'House of Cards'. (Foto: Stephen Lovekin/Getty Images for The Webby Awards)

’House of Cards’ sjette, sidste og Frank Underwood-fri sæson nærmer sig, og i den forbindelse er Robin Wright aka. seriens nyudklækkede præsident Claire Underwood så småt begyndt presserunderne op til premieren.

Wrights serie-husbond og hovedrolleindehaver Kevin Spacey blev som bekendt smidt ud på røv og albuer af Netflix sidste efterår følgende flere anklager om seksuel chikane og sågar voldtægtsforsøg, hvorefter stjernens mangeårige karriere er imploderet eklatant.

’House of Cards’-kollegaerne Michael Kelly (Doug) og Kate Mara (Zoe Barnes) har kaldt afsløringerne både »chokerende« og »hjerteskærende«, alt imens Spaceys tidligere medspiller i ’L.A. Confidential’ Guy Pearce for nylig beskrev Spacey som »en handsy fyr«.

Wright har imidlertid forholdt sig tavs – indtil nu.

I et tv-interview med NBC’s Today-show – der sendes i dag i USA – bliver skuespillerinden ikke overraskende spurgt om, hvorvidt hun fornemmede noget lorent ved sin Oscar- og Golden Globes-vindende kollega på ’House of Cards’-settet. Wright forklarer, at hun faktisk ikke kendte Spacey uden for optagelserne, og formår dermed at lægge en vis distance samtidig med, at hun undlader at tage decideret stilling i sagen.

Se stjernen svare så diplomatisk som hun kan i interviewet her:

‘House of Cards’ sæson 6 får premiere til efteråret.

Læs også: ‘House of Cards’ har genoptaget optagelserne – med to Oscar-nominerede stjerner om bord

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af