10 tidlige bud på årets vægtigste Oscar-kandidater – rangeret

10 tidlige bud på årets vægtigste Oscar-kandidater – rangeret
Ryan Gosling i 'First Man'
Når de store efterårsfestivaler sætter ind fra slutningen af august, begynder Oscar-feltet også at fremstå i et klarere lys. Lige nu er alt derimod åbent – hvilket på en måde gør det ekstra sjovt at spekulere i, hvilke film der ligger i spidsen af feltet. Vores faste Oscar-ekspert Mads Kjær Larsen peger på sine 10 forhåndsfavoritter.

Awards Season tager vanen tro fart med tretrinsraketten af efterårsfestivaler: Venedig, Toronto, Telluride. Men inden da valgte Akademiet – presset af ABC Network (der står for livetransmissionen af uddelingen) – at detonere lidt af en bombe.

Meddelelsen om at Akademiet har bøjet sig for et årelangt ønske fra ABC om at fremrykke datoen for showet og strømline formatet (til under tre timers varighed) var ikke i sig selv revolutionerende, men indførelsen af en ny pris for ’bedste populære film’ har til gengæld medført et ramaskrig fra medier, branchepersonligheder og fans verden over.

Det er endnu usikkert, om den nye pris vil blive introduceret i denne sæson (eller om den først finder sted næste sæson, hvor det nye strømlinede tre-timers-format implementeres), men når det sker, vil det utvivlsomt øve indflydelse på udvælgelsesprocessen også i bedste film-kategorien. Man ser allerede for sig, hvordan hovedprisen fremover må lide den tort at få tildelt øgenavnet ’bedste upopulære film’!

Akademiet mangler endnu at præcisere, hvad der ligger i adjektivet ’populær’. Tager vi udgangspunkt i feltet sidste år som en hypotetisk case, ville det for eksempel være et godt spørgsmål, om box office-sensationen ’Get Out’ ville have snuppet prisen for ’bedste populære film’ eller om den ære i stedet ville være tilfaldet en regulær blockbuster-titel, der også på produktionssiden oser af mange penge.

Endnu inden Akademiet offentliggjorde sin kontroversielle beslutning, lignede forårets store biografhit, ’Black Panther’ et oplagt bud på en superheltefilm, der stod med gode muligheder for at bryde ind i bedste film-kategorien, som jo ellers traditionelt er domineret af midbudget-prestigefilm (og desuden – siden udvidelsen af feltet fra fem og op til 10 film i 2009 – regulære indie-titler). Men spørgsmålet er, om påhittet med en ny kategori ikke risikerer at tage vinden ud af sejlene for de store mainstreamfilm i forhold til at gøre sig gældende i ceremoniens største kategori?

I den forstand – og det er da også særligt på det punkt, kritikken har sat ind – vil den på papiret publikumsvenlige oprettelse af en pris for populære film kun være med til yderligere at segregere den slags film, der passer ind det ene sted (bedste film) og den type film, der passer ind det andet sted (bedste populære film). Ironisk nok var det jo ellers den form for vanetænkning, Akademiet forsøgte at komme til livs, da man indførte regelændringen med et udvidet bedste film-felt for 10 år siden (efter at ’The Dark Knight’ til manges forbløffelse blev snubbet i 2008).

Nedenfor følger min aktuelle vurdering af de 10 film, der forud for efterårsfestivalerne – der vanen tro byder på verdenspremiere på mange af de relevante titler – står stærkest i kampen om bedste film, og som man vil få at se, har Akademiets kontroversielle indførelse af en ny kategori fået mig til at droppe ’Black Panther’ fra top 10:

10. ’Wildlife’

Siden førnævnte udvidelse af bedste film-kategorien fra fem til potentielt 10 film har en eller flere indiefilm som regel sneget sig med i det fine selskab (for eksempel ’Call Me by Your Name’ sidste år). Mange af de indieproduktioner, der skaber sig et Oscaregnet narrativ, får premiere i rigtig god tid, inden Oscarkapløbet for alvor tager fart. Derfor er Sundance-festivalen et rigtig godt udstillingsvindue for billigere produktioner, der gerne vil positionere sig i kampen mod de dyre præmiehingste i form af prestigeproduktioner og big budget-titler.

Et godt bud på en Sundance-film, der kan vise sig at blive årets ’the little movie that could’ (som man ynder at omtale det i Oscarjargon), er skuespilleren Paul Danos instruktørdebut, Richard Ford-filmatiseringen ’Wildlife’ med Carey Mulligan og Jake Gyllenhaal i de bærende roller. Både Mulligan og Gyllenhaal er to af de skuespillere, der i nyere tid oftest er blevet forbigået af Akademiet (de har kun opnået hver én nominering) trods mange stærke roller i Oscaregnede produktioner. Dén omstændighed – og, naturligvis, gode anmeldelser hele raden rundt – kan måske hjælpe Danos film om et kuldsejlet ægteskab i 1960’ernes Montana til at bryde gennem Oscarmuren.

Dansk premiere uvis.


9. ’Roma’

Alfonso Cuarón – en tredjedel af den Oscar-vindende trio af midaldrende mexicanske filmskabere, de såkaldte ’Three Amigos’, der desuden tæller Alejandro González Iñárritu og Guillermo del Toro – fejrede store triumfer med sin forrige film, ’Gravity’ (2013), der sikrede ham en Oscar for bedste instruktør.

Efter fem lange år er Cuarón endelig tilbage med ’Roma’, en delvist selvbiografisk film, der følger en mexicansk middelklassefamilies liv og udvikling igennem et år midt i 1970’erne.

En ny film fra Cuarón burde måske nok være placeret højere på en liste som denne, men filmen har mindst tre handicaps, som det kræver overmåde gode anmeldelser at overflødiggøre: For det første er filmen på spansk (Cuaróns modersmål), for det andet er castet komplet ukendt (for den almindelige vesterlandske filmforbruger, i hvert fald), og for det tredje distribueres filmen af Netflix, som endnu ikke for alvor er blevet omfavnet af Oscar, når det kommer til netop bedste film-kategorien.

Filmen har dog verdenspremiere i Venedig og Toronto på et godt, gammeldags biograflærred, hvilket måske også indikerer, at Cuarón og Netflix tror på filmens muligheder i Awards-sammenhæng. Filmens første trailer kunne godt tyde på, at de har noget at have selvtilliden i.

Premiere på Netflix formentlig i løbet af efteråret.


8. ’Widows’

Alfonso Cuaróns store konkurrent i 2013-sæsonen var Steve McQueen, hvis ’12 Years A Slave’ vandt Oscar’en det år (efter et intenst – og vidtåbent – kapløb om hovedprisen med ’Gravity’).

Efter fem lange år (også på dét punkt følger McQueen og Cuarón hinanden som skygger!) er han nu endelig tilbage med ’Widows’ baseret på en tv-serie-thriller fra 1983, som han har omplantet til filmmediet ved hjælp af et manuskript skrevet af ingen ringere end Gillian Flynn (forfatteren til ’Gone Girl’ og den HBO-aktuelle ’Sharp Objects’).

’Widows’ er en kupfilm om fire bevæbnede røvere, der bliver dræbt i forbindelse med en aktion, men her slutter historien ikke. For ind på scenen træder røvernes fire enker, og de har en høne at plukke med de ansvarlige.

Forlægget lyder ikke umiddelbart som det mest Oscarvenlige – måske er der i højere grad tale om, at McQueen forsøger sig med en publikumsfilm oven på den lange ventetid efter hans Oscarsejr? Af samme grund vil det nok være risikabelt at ophæve ’Widows’ til en af de absolutte hovedfavoritter i årets felt. Men omvendt: Med et cast bestående af blandt andre Viola Davis, Carrie Coon, Colin Farrell, Daniel Kaluuya, Jackie Weaver, Robert Duvall og Liam Neeson er filmens pedigree ikke til at komme udenom.

Dansk premiere 22. november.


7. ’BlacKkKlansman’

Det er ikke så meget det faktum, at Spike Lee vandt Juryens særpris (en form for andenpræmie) ved årets Cannes-festival, der gør hans aktuelle indsats til en mulig hardhitter i Oscarsammenhæng (hvor Lee ellers rutinemæssigt er blevet ignoreret).

Det er en kombination af den åbenhjertige (nogle vil sige åbenmundede) filmskabers opadgående formkurve på det seneste (’Chi-Raq’ fra 2015 blev af The New Yorkers Richard Brody kåret til årets film), men naturligvis også filmens tematik (og dertil knyttede ambitionsniveau): Den er baseret på en sandfærdig historie om en sort detektiv (spillet af Denzel Washingtons søn, John David Washington), der i 1970’erne infiltrerede den lokale afdeling af Ku Klux Klan. Selvsagt ikke nogen nem – eller ufarlig – opgave for en sort mand!

Filmens premiere (og pris) i Cannes gav filmen god medvind, men det er de fine anmeldelser (filmen har en score på 82 på Metacritic), gode box office-prognoser (for en Spike Lee-film, i hvert fald) og tematikkens slagkraft i et Akademi, der nærer et stort ønske om at lægge #OscarsSoWhite-affæren bag sig, der gør ’BlacKkKlansman’ til en mulig farlig outsider.

Dansk premiere 20. september.


6. ’Boy Erased’

’Boy Erased’ er en sandfærdig coming-of-age-historie om en ung mand – og præstesøn (spillet af efterhånden allestedsnærværende Lucas Hedges) – der af sine forældre (Nicole Kidman og Russell Crowe, intet mindre!) tvinges ind i en striks omgang omvendelsesterapi for sin homoseksualitet.

Filmen er instrueret af skuespilleren Joel Edgerton (hvis Paul Danos ’Wildlife’ også kommer ind i varmen, bliver der altså tale om lidt af et banner year for mere eller mindre nyudklækkede instruktører med skuespillerbaggrund), og meget af filmens Oscar-hype knytter sig til den intense foromtale, produktionen har været genstand for (Focus Features vandt en benhård strid om retten til at distribuere filmen foran stærke konkurrenter som Netflix, Amazon og Annapurna), der hænger tæt sammen med salgbarheden af filmens forlæg (Garrard Conleys selvbiografi af samme navn) og så et cast, der kombinerer et af filmverdenens stærkeste unge talenter (Hedges) med rutinerede sværvægtere.

Joel Edgerton som instruktør er i den forstand ligningens ubekendte komponent, selvom han viste gode takter i debuten, home invasion-thrilleren ’The Gift’.

Dansk premiere 10. januar 2019.


5. ’Beautiful Boy’

’Beautiful Boy’, om en dreng/ung mand der indleder et eskalerende crystal meth-misbrug, mens han far ser magtesløst til fra sidelinjen – er bare én af de mange titler med Oscarforhåbninger, der får verdenspremiere på årets festival i Toronto. Filmen er instrueret af Felix Van Groeningen, den belgiske instruktør bag den Oscarnominerede ’The Broken Circle Breakdown’ (2012), i hans første forsøg ud i en engelsksproget produktion.

Filmen er baseret på to tætknyttede selvbiografier, den ene skrevet af faren til titlens ’Beautiful Boy’, den anden af titelkarakteren selv. Filmen befinder sig således – ikke ulig ’Boy Erased’ – inden for en populær genre i Oscar-øjemed, nemlig den form for selvbiografisk film, der fortæller en ’almindelig’ amerikaners ualmindelige skæbne (a la ’Into the Wild’ etc.). Hvis ’Boy Erased’ henter en del af sin appel ved tilstedeværelsen af Lucas Hedges i hovedrollen, så scorer ’Beautiful Boy’ om muligt endnu højere på forventningsbarometeret på grund af Timothée Chalamet, det vel nok største fænomen af sin art siden Leonardo DiCaprios ’Titanic’-dage.

Der vil angiveligt – og lettere vildledende (jævnfør filmens titel) – blive ført en birollekampagne for Chalamet og en hovedrollekampagne for Steve Carell som faren.

Der er helt sikkert mange filmproducenter, der ønsker at smede, mens Chalamania’en endnu er et brandvarmt fænomen, og ’Beautiful Boy’ synes meget stærkt positioneret til at udnytte sin unges stjernes forrygende momentum.

Dansk premiere 17. januar 2019.


4. ’If Beale Street Could Talk’

Hans seneste film, ’Moonlight’, vandt Oscaren for bedste film i en af awardshistoriens mest mindeværdige og, formoder man, tætte afgørelser for to sæsoner siden, da forhåndsfavoritten ’La La Land’ blev fejet til side af en lille indie-produktion om en ung sort mands homoseksuelle dannelseshistorie.

Nu er Barry Jenkins tilbage med en filmatisering af en roman af James Baldwin, manden, der blev portrætteret i den fremragende dokumentarfilm ’I Am Not Your Negro’.

Filmen handler om en ung sort mand, der i 70’ernes Harlem bliver forlovet, men snart efter anholdes for voldtægten af en puertoricansk pige. Det hele viser sig at være et racistisk motiveret komplot fra politiets side.

Det har været så som så med hypen omkring Jenkins’ opfølger, men filmen er bekræftet som en af premieretitlerne i Toronto, så vi er snart meget klogere på, hvorvidt Jenkins’ nye film har potentialet til at følge op på forgængerens forbløffende triumf.

Castet byder ikke på de helt store navne, men en blandet landhandel af navne fra både tv- og filmlandskabets andet geled, såsom Regina King, Ed Skrein, Diego Luna og Dave Franco.

Dansk premiere endnu uvis.


3. ’A Star Is Born’

’A Star Is Born’ er en af de Hollywood-historier, der nægter at dø. Originalen blev indspillet i 1937 – og siden fulgte genindspilninger i 1954 (med Judy Garland og James Mason) og i 1976 (med Barbra Streisand og Kris Kristoffersen).

Historien om en ung aspirerende starlet, der hjælpes på vej af en mandlig stjerne for nedadgående, er et klassisk Hollywood-motiv, og ideen til en fjerde omgang i manegen med den sejlivede præmis som sit fokus blev undfanget af Clint Eastwood tilbage i 2011 (han havde Beyoncé i tankerne til hovedrollen). Efter mange omveje (det har man i branchen et navn for: development hell) landede produktionen hos Bradley Cooper, der både har skrevet manuskript (sammen med prestigedrama-maestro Eric Roth), instrueret og spiller den mandlige hovedrolle i 2018-versionen.

Cooper har valgt at holde fast i 1954- og 1976-versionernes fokus på musik frem for film, og i det lys giver hans opsigtsvækkende valg af kvindelig co-star meget god mening: Lady Gaga.

Der er selvsagt meget på spil for Cooper, en af Akademiets nyere yndlinge (han scorede skuespillernomineringer tre år i træk mellem 2013-15): Han tager fat om en af filmbyens hellige køer (’A Star Is Born’), han springer for første gang ud som instruktør, og han satser hele butikken på en rigtig musiker, Gaga, som (hidtil uprøvet) filmskuespiller.

’A Star Is Born’ kan ligne en oplagt Oscarfavorit, men det er en svær genre at imponere i (tænk ’Dreamgirls’, ’Nine’) – og spørgsmålet er, om en tredje genindspilning af en klassiker ikke lugter som en lidt for hengemt ide for et forandringsparat Akademi anno 2018?

Dansk premiere 6. december.


Christian Bale i september 2017, efter endnu en fysisk transformation, for at spille Dick Cheney i ‘Backseat’. (Foto: Alberto E. Rodriguez/Getty Images)

2. ’Backseat’

I 2015-sæsonen indgik Adam McKays ’The Big Short’ i en tæt afgørelse om årets Oscar for bedste film i konkurrence med ’The Revenant’ og (den senere vinder) ’Spotlight’.

’The Big Short’ demonstrerede McKays evne til at kombinere gakket komedie med samfundskritisk brod og forholdsvist troværdige dramatiske anslag (særligt i Steve Carell-delen).

I år er McKay så tilbage med endnu en film, han både har skrevet og instrueret. Christian Bale spiller tidligere vicepræsident (og yndlingsoffer for blandt andet Jon Stewart i dennes præ-Obama-glory days), Dick Cheney, i en film, der formentlig ikke behøver at lægge megen komisk vinkling til for at fremstå underholdende, bizar og tankevækkende. Amy Adams spiller Lynne, Cheneys kone – mon ikke hun er et godt bud på en birolleoscar?

Resten af rollelisten er ikke mindre imponerende: Steve Carell giver den som Bush’ lommefilosofiske (»there are known unknowns«) forsvarsminister Donald Rumsfeld, Tyler Perry er udenrigsminister Colin Powell (der stod for den famøse ’dokumentation’ for Saddams masseødelæggelsesvåben under et møde i FN). Hvem spiller George W. Bush, tænker du nok? Ingen ringere end forsvarende birolleoscarindehaver Sam Rockwell, såmænd.

Hvis McKay kan holde tungen lige i munden og kan undgå det alt for farceagtige i skuespil og tone (risikoen for en vis too-much-ness er til stede med det netop omtalte cast in mente), kan han ligne et godt bud på en fyrig, frisk og fræk Oscarvinder.

Dansk premiere 31. januar 2019.


1. ’First Man’

Alfonso Cuarón (’Roma’) kan risikere igen at stå over for Steve McQueen (’Widows’) i årets Oscarkapløb, men en revanchematch, der sikkert vil få endnu mere opmærksomhed, er den mellem Barry Jenkins (’If Beale Street Could Talk’) og Damien Chazelle, der kun skruer op for prestige-jungletrommerne, for hvert nyt projekt han sætter i søen.

’La La Land’ tabte overraskende til ’Moonlight’ for bedste film i 2016 (Chazelle vandt dog for sin instruktion), så mon ikke Chazelle er forhippet på at udviske de værste minder fra Warren Beatty/Faye Dunaway-fadæsen med sin Neil Armstrong-biopic ’First Man’ (… på månen, that is)?

Chazelle satser nok engang på Ryan Gosling – denne gang i en temmelig sikkert ikke-dansende udgave, men på mange andre områder nok mere krævende præstation som den amerikanske nationalhelt, den første mand der betrådte månens overflade. Ligesom Amy Adams spiller støttende kvinde til Cheneys Christian Bale i ’Backseat’, udfylder fremragende Claire Foy samme funktion i ’First Man’. Det gør hun som Armstrongs (første) kone, Janet.

Det skal blive spændende at se, om filmen, der har premiere i Venedig, satser pengene på månelandingens teknisk betonede filmegnethed, eller om det snarere er karakterstudiets indædte linse, der er i fokus. Rummet som setting har det jo med at kunne hive både menneskets indre kamp og kosmos’ skønhed frem i lyset.

Uanset hvad må Damien Chazelle – der ydermere har Steven Spielberg med på holdet som executive producer – finde sig i den uofficielle titel som årets største Oscar-forhåndsfavorit.

Dansk premiere 25. oktober.


Syv oplagte kandidater til prisen for bedste mandlige hovedrolle:
Lucas Hedges, ’Boy Erased’
Christian Bale, ’Backseat’
Hugh Jackman, ’The Frontrunner’
Ethan Hawke, ’First Reformed’
Steve Carell, ’Welcome to Marwen’ (eller ’Beautiful Boy’)
Ryan Gosling, ’First Man’
Bradley Cooper, ’A Star Is Born’

Syv oplagte kandidater til prisen for bedste kvindelige hovedrolle:
Glenn Close, ’The Wife’
Carey Mulligan, ’Wildlife’
Viola Davis, ’Widows’
Saoirse Ronan, ’Mary Queen of Scots’
Lady Gaga, ’A Star Is Born’
Toni Collette, ’Hereditary’
Emily Blunt, ’Mary Poppins Returns’

Syv oplagte kandidater til prisen for bedste mandlige birolle:
Timothée Chalamet, ’Beautiful Boy’
Sam Rockwell, ’Backseat’
Jake Gyllenhaal, ’Wildlife’
Russell Crowe, ’Boy Erased’
Sam Elliott, ’A Star Is Born’
Corey Stoll, ’First Man’
Adam Driver, ’BlacKkKlansman’

Syv oplagte kandidater til prisen for bedste kvindelige birolle:
Amy Adams, ’Backseat’
Nicole Kidman, ’Boy Erased’
Claire Foy, ’First Man’
Margot Robbie, ’Mary Queen of Scots’
Regina King, ’If Beale Street Could Talk’
Janelle Monáe, ’Welcome to Marwen’
Rachel McAdams, ’Disobedience’

Læs også: Oscars nye tiltag er en exceptionelt dårlig idé

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold