Dave Chappelle og Jon Stewart kommer til København – sammen

Dave Chappelle og Jon Stewart kommer til København – sammen
Dave Chapelle og Jon Stewart. (Foto: Mathieu Bitton)

To af comedy-verdenens absolutte giganter, Dave Chappelle og Jon Stewart, kommer til Danmark lørdag 13. oktober i Royal Arena. Her afholder de et fælles standup-show, som de har gjort med stor succes tidligere på året i Boston, Houston, El Paso og Atlanta. Det er første gang, de slår fælles front i Europa.

Efter en årrække uden for mediernes søgelys fik komikergiganten Dave Chappelle tidligere år et markant comeback med to yderst velbetalte standupshows for Netflix, ‘Equanimity’ og ‘The Bird Revelation’ (Chapelle får efter sigende 60 millioner dollars for tre specials til Netflix).

Jon Stewart takkede i 2015 af som vært på det legendariske ‘The Daily Show’, og først forlød det, at han skulle lave en animeret serie for HBO, men det var tilsyneladende et dødfødt projekt, og i stedet er Stewart gået tilbage til rødderne med standup’en.

De to komikeres samarbejde startede i 2017, hvor Stewart dukkede uanmeldt op til Chappelles set i New York Radio City Music Hall.

Billetterne til duoens show i København bliver sat til salg 31. august kl. 10.00 via Livenation og Ticketmaster.

Læs også: Dave Chapelle møder kritik for at bagatellisere Louis C.K.’s sexchikane i nyt Netflix-show

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af