Maisie Williams tog én souvenir med fra ’Game of Thrones’-settet

Tidligere på sommeren blev de sidste optagelser til ottende og sidste sæson af ’Game of Thrones’ færdiggjort. Maisie Williams, der har spillet Arya Stark, siden serien startede i 2011, markerede afskeden med et opslag på Instagram.

Nu viser det sig, at hun ikke helt kunne sige farvel til serien. I et interview med BBC Radio 1 fortæller hun, at hun stjal Aryas brune jakke efter den sidste optagedag, så hun aldrig vil glemme serien. Arya begynder at gå med jakken i sæson 7 efter sin hjemkomst til Winterfell.

»Jeg forestiller mig, at det bliver sådan: ’Nå ja, jeg var med i den her tv-serie, og det er den jakke, jeg havde på.’ Og mine børnebørn kommer til at sige: ’Vær sød og stop’«, fortæller Williams.

Hun fortæller også, at hun »tudbrølede«, og at det svarede til »at skære en arm af«, da hun skulle tage afsked med serien: »Der er næsten gået ti år. Jeg voksede op med det«.

Resten af verden kommer til at sige farvel til Arya Stark næste sommer, når sidste sæson af ’Game of Thrones’ løber over skærmen.

Læs også: Emmy-nomineringer: Nikolaj Coster-Waldau og ’Game of Thrones’ hædres, mens ’Killing Eve’ og ’Twin Peaks’ får den kolde skulder

Læs også: »’Game of Thrones’ sæson 8 har flere dødsfald end alle de forrige år«, fortæller Sophie Turner

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af