’Maria by Callas’: Dragende og original dokumentar om operaens største stjerne

’Maria by Callas’: Dragende og original dokumentar om operaens største stjerne
Maria Callas.

Mens eventyret altid ender lykkeligt, venter den skæbnesvangre ulyksalighed i tragedien. I den smukke og inderlige dokumentar ’Maria by Callas’ tager eventyret først langsomt tragediens form i portrættet af efterkrigstidens største operasangerinde, græsk-amerikanske Maria Callas.

Det er en film, der skiller sig gevaldigt ud fra den gængse biografiske dokumentar. I Tom Volfs tragedie er det nemlig Maria Callas selv, der fortæller. Eller rettere: Operasangerinden, stjernen, divaen Callas fortæller om Maria – mennesket, kunstneren, den lykkelige elskende og den ulykkeligt fortabte. Hendes historie fra barndom til et liv som den største operastjerne i efterkrigstiden. Måske én af de største stjerner overhovedet.

Modsat den typiske dokumentar med stimen af talking heads gør ’Maria by Callas’ (bortset fra et enkelt gammelt interview med hendes operalærerinde) kun brug af tv-interviews med Callas selv eller breve, som læses højt af skuespillerinden Fanny Ardant. Billedsiden ledsages af hjemmevideoer, optagelser fra diverse operaer og pressemateriale, men der er altså ingen specialister, venner eller familie til at agere vidner til Maria Callas’ liv.

Maria og Callas er ikke altid den samme. Maria ønskede et liv som husmor, som hustru, men skæbnen – som i enhver anden tragedie – kaster andre vinde med sig, og hun presses ind i spotlyset af både mor, ægtemand og ikke mindst sit umanerligt store talent. I spotlyset skinner man. Man er stjernen, i centrum, fortryllende. Og Maria Callas var fortryllende.

Hendes stemme var eventyret, der hev folk væk fra virkeligheden. Men spotlyset brænder også. Flammen fra oven, pressefotografernes evige blitz. Og når stemmen vakler, depressionen stempler ind, og hjertet knuses, trækker bifaldet sig i vendekåbens fløjl. »Jeg levede for kunsten. Jeg levede for kærligheden«, synger Callas i Puccinis ’Tosca’. Enhver stjerne funkler og slukkes til sidst – også Maria Callas, der ensomt dør af et hjerteslag blot 53 år gammel.

Maria Callas interviewes af David Frost.

Man kan indvende, at portrættet bliver for ensporet, når hovedpersonen alene er historiens formidler. Men det er faktisk en styrke, at omdrejningspunktet ikke er huntigeren, som hun selv kalder sig, eller den diva, som medierne var så optaget af.

’Maria by Callas’ er nemlig historien om skæbnen, kunsten og mennesket fanget i det hele. Der er stor skønhed i hendes uhyre dragende personlighed ledsaget af den smukkeste musik, der uophørligt maler bagtæppet filmen igennem. En dagbog fortalt gennem ord, billeder og lyd. Der er tristhed, desillusion. Maria Callas liv er som skrevet til operaen, en fortælling i flere akter sunget og levet af en sand tragedienne.

Filmen om hende er en forførende dokumentar på alle planer. Man indlever sig i musikken og overgiver sig til ikonet. Det er sigende, at da Callas efter en af de mange i medierne benævnte skandaler vender tilbage til New York, er gaden endeløs lang af unge mennesker, som hungrer efter at opleve denne stemme og person stå på scenen.

På hendes comebackturné i midten af 1970’erne vil bifaldene ingen ende tage, og stjerner som Catherine Deneuve, Brigitte Bardot og endda Dronning Elizabeth flokkes til for at høre og se denne rebelske, vilde fugl, der synger om og som kærligheden selv for nu at parafrasere titlen ’L’amour est un oiseau rebelle’ fra Carmen (’Kærligheden er en vild fugl’). Selv fik Maria sit hjerte knust, da Aristoteles Onassis forlod hende for Jackie Kennedy.

Maria Callas er en lige så stor fortæller i dokumentaren som i den musik, hun så smukt giver til verden. Og Tom Volf formidler den sanseligt gennem hendes egen stemme og sang. Man skal være hverken operakyndig eller operaelskende for at blive forført og forelsket i denne tragedie af en skæbnefortælling.


Kort sagt:
I ’Maria by Callas’ har Tom Volf skabt et uhyre smukt, inderligt og dragende portræt af operastjernen Maria Callas fortalt af hovedpersonen selv. Hendes eget liv er skrevet som en af de store operaer – og vi mærker både hendes smerte og skønhed med forførende kraft.

Læs også: Michael Noer instruerer internationale stjerner: »Hollywood skal begæres, men ikke være ens drøm«

Læs også: 10 tidlige bud på årets vægtigste Oscar-kandidater – rangeret

Dokumentar. Instruktion: Tom Volf. Spilletid: 113 minutter. Premiere: Den 23. august
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af