Michael Moore er tilbage i stor stil – se traileren til den ventede ‘Fahrenheit 11/9’

Michael Moore er tilbage i stor stil – se traileren til den ventede ‘Fahrenheit 11/9’
Michael Moore.
Foto: Mike Coppola/Getty Images

I 2004 lavede den kontroversielle dokumentarist Michael Moore dokumentarfilmen ‘Fahrenheit 9/11’, der gik stålsat i kødet på vanviddet omkring den daværende amerikanske præsident George W. Bush. Filmen vandt Guldpalmen i Cannes og blev den mest sælgende dokumentar i historien, og Moore var på toppen af karrieren, men siden er hans stjerne falmet en smule, efterhånden som alle kender hans metoder, om end han ikke har sænket sin dokumentaristiske aktivisme siden.

Nu er han dog tilbage på den store scene med en indirekte opfølger til Guldpalmevinderen: ‘Fahrenheit 11/9’ handler om USA i kølvandet på en præsident, der får George W. Bush til at ligne den rene engel, Donald Trump, og den første trailer, der nu har ramt nettet, antyder, at Moore eksekverer i vanlig galgenhumoristisk, vred og selvcentreret stil.

Titlen refererer igen til Ray Bradburys dystopiske sci-fi-klassiker ‘Fahrenheit 451’ om et repressivt samfund, hvor bøger brændes. 9. november var dagen efter, Trump vandt valget over Hillary Clinton i 2016.

‘Fahrenheit 11/9’ får verdenspremiere på Toronto-festivalen i starten af september, mens den danske premiere endnu er uvis.

Sponsoreret indhold
Det lykkedes ikke, da ’Girls’ peakede …
... men nu er Sara Hjort endelig lykkedes med at komme på forkant på Lena Dunaham-fronten. Hør om hendes tv-cravings her.