»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

Oscars nye tiltag er en exceptionelt dårlig idé

Oscars nye tiltag er en exceptionelt dårlig idé
Emma Stone vandt en Oscar sidste år for 'La La Land'.
Foto: Frazer Harrison/Getty Images
Den nye pris for Bedste Populære Film er en bjørnetjeneste til de blockbusters, den skal hylde. Men den svækker også Oscar-institutionens eksistensberettigelse.
Oscars nye tiltag er en exceptionelt dårlig idé
Jacob Ludvigsen

Filmredaktør på Soundvenue

KOMMENTAR. I går indstiftede Oscar-akademiets inderkreds – den såkaldte Board of Governors bestående af 54 medlemmer – en helt ny pris. En historisk beslutning, al den stund at det ikke er hver dag, at Oscar undergår en så central forandring. Sidste gang, man etablerede en ny pris, var i 2001 – for Bedste Animationsfilm. Det gav mening.

Når Oscar-uddelingen finder sted 24. februar næste år, skal den nye pris for Bedste Populære Film uddeles. Og hvad betyder så det? Det vides endnu ikke helt, da oplysningerne fra Akademiet er sparsomme, men det synes nærliggende at gætte på, at det er en Oscar til en blockbuster af den slags, som nogle gange har det svært i det almindelige Bedste Film-ræs.

Det virker desuden usandsynligt, at prisen trods »populær«-prædikatet skal fastsættes af publikumsstemmer – snarere tyder det på, at det er akademiets cirka 8000 medlemmer der skal stemme om de nominerede til prisen, akkurat som med alle de andre kategorier.

Til kamp mod et smalt Oscar-felt

Bevæggrunden for at indstifte en populærpris ligger lige for: Seertal. Oscar-showet har i årevis (ligesom alle andre live-event-sendinger) kæmpet med færre og færre seere, og kanalen bag, ABC, har uden tvivl presset på for tiltag i retning af at gøre prisen mere spiselig for folket.

Problemet er, at de brede masser som regel har set de færreste af de Oscar-nominerede film. Og da man i 2009 udvidede Bedste Film-feltet fra fem til 10 kombattanter, skete det i håb om, at flere brede film ville klare cuttet. I stedet skete det modsatte: Flere og flere små independent-film sneg sig med, og man kan argumentere for, at Oscar aldrig har været smallere end i de senere år, hvor relativt smalle film som ’Moonlight’ og ’Spotlight’ har taget hovedprisen.

Det sker uhyre sjældent, at årets mest sete film blander sig i Bedste Film-konkurrencen, og action- og superheltefilm er eksempelvis noget nær no go i Oscar-sammenhæng (’Mad Max: Fury Road’ og ’The Martian’ er blandt de få egentlige blockbusters på nomineringslisterne fra de senere år).

Nu forsøger man så med mere og mere desperate midler at vinde seerne tilbage. Ud over den nye pris skal showet reduceres fra over fire til tre timer, hvilket betyder, at mange af de tekniske priser, som er af mindre interesse for seerne, uddeles i reklamepauserne.

Sponsoreret indhold
En præst, en gangster og en kultleder går ind på et hotel
… og deres mørke, mystiske hemmeligheder smuldrer i den stjernespækkede thriller ‘Bad Times at the El Royale’. Find spilletider og billetter her.
Nordisk Film

Det bedste af det dårlige

Om Bedste Populære Film vil trække flere seere til, vil tiden vise (jeg tvivler – mon ikke folk bliver mere tiltrukket af store stjerner end af store film?), men allerede nu står det klart, at den nye pris er en exceptionelt dårlig idé. Ikke alene gør man filmene, der nu vil få bedre Oscar-chancer, en bjørnetjeneste. De udvander også selve institutionens eksistensberettigelse.

Flere amerikanske kritikere har allerede peget på, hvordan prisen giver de populære blockbusters en slags andenrangsplacering. Mens mange i år har spået Marvel-filmen ’Black Panther’ gode chancer for at blive nomineret til hovedkategorien Bedste Film, kan den nye pris betyde, at den kun kommer i betragtning i denne underkategori.

For ganske vist kan filmene nomineret til Bedste Populære Film samtidig nomineres til Bedste Film, men der er en overhængende risiko for, at de stemmeberettigede føler, at de har givet de store film tilstrækkelig kærlighed, når de har stemt på dem i den nye kategori. De bliver gemt væk i deres egen niche.

Med prisen stadfæster man på en måde, at de populære film bare ikke er lige så kunstnerisk værdifulde som art- og indie-filmene, og at de derfor har brug for deres egen kategori. »I har dårlig smag, mennesker, men her er det bedste af det, I nu engang ser«.

I stedet kunne man håbe, at Akademiet i stigende grad ville droppe snobberiet og acceptere stærke genrefilm som lige så store præstationer som alvorstyngede dramaer. Selv ærgrede jeg mig for eksempel over, at komedien ’The Big Sick’ ikke blev nomineret til bedste film sidste år. Men den indre udvikling slipper akademiet nu for, efter de har parkeret folkets opium i en kasse for sig.

Billetsalg styrer i forvejen

Der er samtidig noget hult over denne institutionelle leflen for den brede smag. Når jeg støder på folk, der kritiserer Oscar og andre priser for at være en overfladisk reduktion af filmkunsten, svarer jeg altid, at prisernes vigtigste funktion i dag er at give et rygklap til den slags film, som ellers kan have svært ved at finde et stort publikum.

’Moonlight’, ’Birdman’ og ’The Shape of Water’ er blevet set af langt flere mennesker verden over, fordi de har haft Oscar-vinder-mærkatet på ryggen.

Amerikansk film befinder sig et sted, hvor de store blockbusters tromler over de mindre film mere end nogensinde før. Mellembudgetsfilmene har det svært, men det er netop dem, en pris som Oscar kan være med til at give opmærksomhed, alene fordi de er store filmoplevelser. Mange af filmene kan kun få finansiel opbakning, fordi de vil kunne tiltrække opmærksomhed på festivaler og ved prisoverrækkelser med lidt held.

De populære film får rigeligt med opmærksomhed. Og de har jo allerede deres egen pris: Den hedder box office, og det er den uden sammenligning mest magtfulde anerkendelse i Hollywood.

Læs også: Oscar-akademiet annoncerer store ændringer – ny kategori møder kritik

Advertisement