Ryan Reynolds holdt ’Deadpool 2’-cameo hemmelig for resten af castet

Ryan Reynolds holdt ’Deadpool 2’-cameo hemmelig for resten af castet

(Indeholder spoilers for ’Deadpool 2’)

Selvom ’Deadpool 2’ har en helt uforglemmelig cameo, var der en anden af slagsen, der blev holdt så hemmelig, at ikke engang filmens skuespillere vidste noget om den.

Det er Ryan Reynolds, som ellers spiller titelrollen, der i hemmelighed lægger krop og stemme til den klassiske X-Men-karakter Juggernaut, der dukker op i sidste del af filmen. Det er hverken til at se eller høre, og Juggernaut er også blot krediteret som »himself« i filmens rulletekster, men det er altså Reynolds, der har påtaget sig en ekstra rolle.

Da Juggernauts scener skulle filmes i første omgang, skete det blot med en fra filmens stunthold i en grå dragt, da Juggernaut er computeranimeret. Det var først i filmens postproduktion, at Reynolds trak i motion capture-udstyret for at spille rollen. Til stor overraskelse for Stefan Kapicic, der spiller rollen som Colossus og har en stor kampscene med Juggernaut.

»Ryan er altid til stede, når der skal optages scener med Colossus, han hjælper med replikkerne og kommer med idéer. Da jeg så pludselig ser Ryan tage CGI-kostumet på, tænker jeg: ’Hvad sker der mand, er jeg gået glip af noget?’«, fortæller Kapicic.

Læs også: ‘Deadpool 2’ – Ryan Reynolds flabede antihelt er endnu bedre i anden omgang

Læs også: ’Deadpool 2’ har historiens groveste filmmusik