De 10 mest hypede film fra årets Toronto Film Festival

De 10 mest hypede film fra årets Toronto Film Festival
Amandla Stenberg i 'The Hate U Give'.
I går sluttede årets udgave af Toronto Film Festival, der som altid er et overflødighedshorn af stærke titler. Her er de 10, vi glæder os mest til at se i Danmark.

‘Green Book’

Peter Farrellys biografiske drama ’Green Book’ triumferede under festivalen, hvor den foruden stående klapsalver modtog den eftertragtede publikumspris, der er en stærk indikator på sandsynligheden for en Oscar-nominering. Filmudvalget var generelt præget af tunge emner, og her skilte ‘Green Book’ sig ud med sit feel good-islæt, der dog favner et mere alvorligt emne, end Farrelly er kendt for som den ene halvdel af brødrene bag slapstick-komedier som ‘Dum og dummere’ og ‘Me, Myself and Irene’.

Særligt det hovedrolleindehavende makkerpar Mahershala Ali og Viggo Mortensen har fået ros for deres præstation i rollerne som virkelighedens pianist Don Shirley og hans bodyguard Tony Lip på koncertturne i 1960’ernes amerikanske sydstater. Fordi Shirley er sort, har han brug for beskyttelse på turen i det stærkt racistiske syd, hvilket han finder hos dørmanden Lip (Mortensen), der samtidig agerer chauffør. Og som landevejene bliver kørt tynde, udvikler de to ellers bundforskellige mænd et varmt venskab.

’Green Book’ får dansk premiere 21. februar 2019.


‘Her Smell’

Elisabeth Moss er narcissistisk, usympatisk og destruktiv i musikdramaet ’Her Smell’ instrueret af Alex Ross Perry, der »udfordrer dig til at forlade salen, fra dét øjeblik den starter, men belønner dem, der holder ud til slutningen«, som Indiewires David Ehrlich en smule tvetydigt skriver om den 135 minutter lange punkfilm.

Og det lader da også til, at musikdramaet har været en blandet oplevelse for publikum på den canadiske filmfestival. Historien om den fallerende punkrocker Becky Something (Moss), der støder familie, bandmedlemmer og fans fra sig, er nemlig én lang lidelsesfortælling – både for Becky og for publikum, der er vidne til musikerens misbrug og selvtortur, indtil en gribende forløsning rammer til sidst. Ehrlich skriver, at det er den bedste film fra Ross Perry, der tidligere har lavet film som ‘Queen of the Earth’ og ‘Listen Up, Philip’.

’Her Smell’ har endnu ikke fået en dansk premieredato.


Robert Pattinson i ‘High Life’.

‘High Life’

Claire Denis’ scifi-drama ’High Life’ leverede et originalt og sortsynet take på science fiction-genren med en film, der med sin granskning af menneskets uundgåelige undergang efter sigende har mere tilfælles med Paul Schraders ’First Reformed’ (snart aktuel på CPH PIX) end med rumfortællinger som ’Sunshine’ og ‘Gravity’.

Med en scene, hvor den franske filmstjerne Juliette Binoche i rollen som vanvittig videnskabsmand, onanerer med en kæmpe dildo i en metalboks kaldet »the fuckbox« om bord på et intergalaktisk fængselsrumskib med kurs mod et sort hul – ja, så er linjen udstukket for en alternativ scifi-film. Rumskibet huser dødsdømte kriminelle, der bruges som testpersoner i rumforsøg med løfte om efterfølgende frihed. Det går imidlertid op for én af fangerne, Monte (Robert Pattinson), at forskeren Dr. Dibs (Binoche) vil bruge fangerne i seksuelle forsøg, og at overlevelsesraten på missionen er nogenlunde lig nul. Tilføj et spædbarn undfanget i rummet, og du har det mest syrede science fiction-plot til dato.

Filmen er blevet kaldt en fascinerende og erotisk rumodyssé, der studerer menneskets drifter og færden mod afgrunden, og det er netop vejen mod intetheden mere end intetheden selv, som Denis udforsker i denne hårrejsende og brutale fremtidsdystopi.

En dansk premieredato er endnu ikke annonceret.


‘If Beale Street Could Talk’

Barry Jenkins’ ’If Beale Street Could Talk’ vandt andenprisen ved People’s Choice Award efter ‘Green Book’ og bliver beskrevet med rosende vendinger af anmelderne, der blandt andet kalder filmen »vidunderlig« og »mesterlig«. ’Moonlight’-instruktøren har tilsyneladende formået at leve op til arven fra det hyldede indiedrama, der som bekendt vandt hovedprisen for Bedste Film ved sidste års Oscaruddeling.

Ligesom ’Moonlight’ problematiserer ’If Beale Street Could Talk’ racediskrimination, da en sort mand bliver falsk anklaget for voldtægt af en politibetjent. Hans forlovede må nu kæmpe en indædt kamp for sin kærestes retfærdighed og frihed, samtidig med at hun venter deres ufødte barn.

De to hovedkarakterer bliver spillet af KiKi Layne og Stephan James, og ifølge anmeldelserne er det særligt skildringen af deres forhold inden fængslingen, der med æstetisk smukke og vedholdende indstillinger bjergtager publikum. Filmen er baseret på romanen af samme navn skrevet af James Baldwin, og foruden at være en rørende og stærk fortælling har den fået ros for at tage flere uforudsigelige drejninger.

Filmen har endnu ikke fået en dansk premieredato.


‘Widows’

’Widows’ er Steve McQueens første film siden Oscar-vinderen ’12 Years A Slave’ i 2014, og dømt på Toronto-modtagelsen har han heller ikke denne gang ramt ved siden af. Filmen er baseret på en britisk krimiserie fra 1980’erne, der bygger på en krimiroman (begge skrevet af Lynda La Plant), og den markerer McQueens første genrefilm, som han ovenikøbet har transformeret til manuskript i samarbejde med den hædrede krimidronning Gillian Flynn.

Trods genremærkatet lader det ikke til, at ’Widows’ er faldet i klichégryden med historien om fire kvinder, der planlægger at gennemføre et røveri, som deres kriminelle og nu afdøde ægtemænd igangsatte. Røveriet er initiativtageren Veronicas (Viola Davis) løsning på en gæld, som hendes mand (Liam Neeson) og de resterende ægtemænd havde til kriminelle personer i Chicago, en gæld som enkerne nu ufrivilligt har overtaget.

Bagved heist-plottet med actionmættede biljagter og skuddramaer indlejrer McQueen tungtvejende problematikker omkring blandt andet race, køn og klasseforskelle. Sammenlignet med eksempelvis ‘Ocean’s Eight’ er der altså langt mere alvorlige temaer på færde, om end filmen ikke har de samfundskritiske dybder fra McQueens tidligere værker som også ’Shame’ og ’Hunger’.

’Widows’ får dansk biografpremiere 22. november.


’Can You Ever Forgive Me?’

Jim Carrey gjorde det i ’Eternal Sunshine of the Spotless Mind’, og Bill Murray gjorde det i ’Lost In Translation’. Nu er Melissa McCarthy den seneste komiker, der overbevisende viser sit store dramatiske talent i ’Can You Ever Forgive Me?’, der er instrueret af Marielle Heller, som også stod bag den fantastiske ’Diary of a Teenage Girl’.

McCarthy spiller rollen som den virkelige forfatter Lee Israel, der begyndte at forfalske breve fra store forfattere for at betale regningerne, da der ikke var noget salg i hendes egne bøger.

Anmelderne er enige –­ ’Can You Ever Forgive Me?’ er en fremragende film, og McCarthy leverer det hidtil største højdepunkt i sin karriere. Mange regner med karrierens anden Oscar-nominering til McCarthy.

Om McCarthys præstation skriver The Wrap: »Ingen komiker ville kunne lave et så overbevisende portræt af menneskelige brister, uden at have en dybt seriøs skuespiller gemt under den komiske overflade. McCarthy kender, ligesom så mange andre komikere, tydeligvis til smerte«.

En dansk biografpremiere er endnu ikke annonceret.


Steve Bannon i ‘American Dharma’

‘American Dharma’

’American Dharma’ er det seneste skud på stammen fra den store dokumentarinstruktør Errol Morris, der siden ’The Thin Blue Line’ i 1988 har eksperimenteret med og fornyet dokumentarformatet. Senest var han aktuel med den fremragende Netflix-serie ’Wormwood’.

’American Dharma’ er et portræt af den kontroversielle Steve Bannon, der i syv måneder var Donald Trumps toprådgiver, inden Trump fyrede ham. Bannon kom til Det Hvide Hus direkte fra hans stærkt højreorienterede, kontroversielle nyhedsmedie Breibart News, hvor han nu residerer igen.

Morris har interviewet Bannon, og filmen bliver især rost for ikke at lade en politisk agenda tage over: »’American Dharma’ er ikke en boksekamp. I stedet fremstår Morris som en videnskabsmand, der studerer en virus igennem et mikroskop. Målet er ikke at bekæmpe den, men i stedet observere hver en bevægelse«, skriver Vox og kvitterer med 4,5 ud af 5 stjerner.

En dansk biografpremiere er endnu ikke annonceret.


‘The Hate U Give’

’The Hate U Give’ er en af årets mest politisk ladede film. Filmen handler om den 16-årige, afroamerikanske Starr, der ser sin bedste ven blive skudt og dræbt af en hvid politibetjent ved en rutineopgave, der bliver katalysator for en stigende uro i det ellers fredelige samfund.

Scenariet er beslægtet med en af de mange lignende sager, der har fyldt medierne i USA i de senere år, og har fået racedebatten til at blusse op på ny.

Med 100 procent positive anmeldelser på Rotten Tomatoes lader det til, at ’The Hate U Give’ rammer en nerve og leverer stærke sociale kommentarer, samtidigt med at den også er en anderledes coming of age-fortælling. Og så spilles hovedrollen af den spirende stjerne Amandla Stenberg, som slog igennem med rollen som Rue i ‘The Hunger Games’ og er ved at blive en rigtigt markant Hollywood-stjerne.

»Uden at gå på kompromis med dens komplekse tematikker, eller at være nedladende over for de unge hovedpersoner, formår ’The Hate U Give’ at levere et absorberende, intelligent og klarsynes portræt af dagens raceadskilte USA«, skriver Variety i en glødende positiv anmeldelse.

Dansk premiere 28. februar.


‘In Fabric’

Peter Strickland har med film som ’Barbarian Sound Studio’ og ’The Duke of Burgundy’, hvor han instruerede Sidse Babett Knudsen til perfektion, bevist, at han er en af tidens mest interessante instruktører. Hans nyeste film ’In Fabric’ holder tilsyneladende niveauet.

Stricklands tidligere film har udvist en fascination for exploitation og b-film fra 70’erne, hvilket fortsætter med ’In Fabric’. Filmen handler om en række mennesker, hvis tilværelser ødelægges, efter de har været i kontakt med en kjole, der er forbandet. Det tyder på en kitchet pendant til Paul Thomas Andersons ‘Phantom Thread’ – med (endnu flere) spøgelser.

»Filmen emmer af farver og teksturer og opløfter sig fra en sensuel stiløvelse til noget virkelig meningsfyldt«, skriver Los Angeles Times. The Hollywood Reporter er ligeledes begejstrede og skriver, at »ingen laver film som Peter Strickland«, fordi han »formår at transformere og transcendere et indhold der, i de fleste andres hænder, ville føles uoriginalt og meningsløst«.

Sidse Babett Knudsen er igen med og spiller blandt andet over for Gwendoline Christie (Brienne of Tarth i ’Game of Thrones’) og Hayley Squires (‘I, Daniel Blake’).

’In Fabric’ bliver vist på årets CPH PIX den 30. september og den 5. og 10. oktober.


Boy Erased

Den australske skuespiller Joel Edgerton debuterede lovende som instruktør med thrilleren ’The Gift’ i 2015. Med ’Boy Erased’ har han nu instrueret sin anden spillefilm, der skulle forløse potentialet.

I filmen spiller stjerneskuddet Lucas Hedges (’Manchester By the Sea’, ’Lady Bird’) den homoseksuelle Jared, der bliver sendt til en seksuel omvendelseslejr, da hans kristne forældre (Nicole Kidman og Russel Crowe) får nys om sønnens seksualitet.

Filmen roses især for dens fintfølende og respektfulde tilgang til dens svære tematikker: »’Boy Erased’ skildrer alle sine karakterer med en så rå empati, at selv i deres hårdeste og mest usympatiske øjeblikke, er muligheden for tilgivelse stadig nærværende«, skriver Indiewire.

The Wrap roser ligeledes filmen og fremhæver, hvor vigtig den kan være for amerikanske unge: »Det er så trist at høre, hvor mange unge i dag der bliver mobbet med deres seksualitet i en sådan grad, at nogle drives til selvmord. Det burde være fortid. Denne film vil være et lys i mørket for teenagere, der måske ikke har nogle andre steder at ty til«.

’Boy Erased’ har premiere 10. januar.

Læs også: De 10 bedste film, vi så på Venedig Film Festival – rangeret

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold