Emmy Awards 2018: Vores største ønsker til vinderne på mandag

Emmy Awards 2018: Vores største ønsker til vinderne på mandag
Nikolaj Coster-Waldau i 'Game of Thrones'
Natten til tirsdag dansk tid løber på tv-verdenens svar på Oscar, Emmy Awards, af stablen i Los Angeles, og med ’Game of Thrones’ tilbage i feltet efter et år på bænken bliver der kamp til stregen om de største priser. Såvel som en regulær dansk gyser, når Nikolaj Coster-Waldau skal dyste om bedste birolle. Vi peger her på vores otte favoritter – og dem, der har de mest realistiske vinderchancer.

Keri Russell i ‘The Americans’.

’The Americans’ for bedste dramaserie

I sommer slog vi fast, at slutningen på Joe Weisbergs spionserie rangerede blandt de skarpeste på tv nogensinde.

Fortællingen om et på overfladen helt almindeligt amerikansk ægtepar, der i virkeligheden er russiske spioner, blev skammeligt overset af Emmy-akademiet i årevis, og det var først med fjerde sæson, at serien og dens to suveræne hovedroller, Matthew Rhys (se nedenfor) og Keri Russell, blev nomineret. Serien har dog stadig til gode at vinde en vægtig pris (Margot Martindale har vundet to år i ’gæsteoptræden’-kategorien) og nu er det altså sidste chance med sjette og sidste sæson.

’The Americans’ sluttede på en måde, der perfekt afbalancerede dens to primære forcer – det pirrende spionplot og det dybe karakterdrama – og det vil helt ærligt betyde mere for Emmy-akademiets eftermæle end for seriens, hvis den ikke får en forgyldt afskedssalut med på vejen.

Den vinder: Der var ingen vej uden om ‘The Handmaid’s Tale’ sidste år, og det er der heller ikke i 2018, hvor anden sæson af Hulu’s successerie fortsat rider på en vægtig zeitgeist-bølge, der bliver svær for ‘The Americans’ at hamle op med.

Sandra Oh i ‘Killing Eve’.

Sandra Oh for bedste kvindelige hovedrolle i en dramaserie

Serieskaber Phoebe Waller-Bridges geniale kvindedrevne spionthriller ‘Killing Eve’ har ikke just fået den Emmy-kærlighed, den fortjener (særligt dens nominering for bedste dramaserie må være forsvundet i posten), men vi luner os ved, at Sandra Oh brillerer i feltet for bedste kvindelige hovedrolle.

Hvis der er nogen retfærdighed til på mandag, løber Oh og hendes misundelsesværdige hårpragt med statuetten for portrættet af den titulære efterforsker Eve, hvis jagt på seriemordersken Villanelle (stjerneskuddet Jodie Comer, som også fuldt ud fortjente en nominering) udvikler sig fra semierotisk fascination til regulær besættelse. »My only love sprung from my only hate«, som det så mundret hedder sig i ‘Romeo & Julie’.

Bedst af alt går Ohs Eve aldrig på kompromis med sin kvindelighed eller forfalder til den form for sortsyn og depressive tendenser, der præger størstedelen af tv’s skildringer af ‘hårdkogte’ kvinder i tjenesten ud fra en misforstået formodning om, at denne type er mere troværdig i et mandsdomineret genre.

Hun vinder: Oh bryder vigtig ny grund for billedet af kvinder i krimiland, men vi må være realistiske og sande, at storfavoritten Elisabeth Moss i ‘The Handmaid’s Tale’ bliver svær at tackle på Emmy-målstregen.

Jep, den er god nok: Dette er Donald Glover som den Michael Jackson-lignende Teddy Perkins i ‘Atlanta’ sæson 2.

’Atlanta’ for bedste komedieserie

I et forbløffende svagt tv-år, hvor trægheden og forudsigeligheden dominerede trods det rekordhøje antal af serieproduktioner, ragede anden sæson af Donald Glovers serie langt op over mængden.

I Glover og instruktør Hiro Murais version af Atlanta anno 2018 – med alt fra kriminalitet og hiphop til helt almindelige sorte mennesker, der prøver at finde sig til rette i livet – fandt man en sprudlende originalitet, der betød, at man aldrig rigtigt vidste, hvad man skulle forvente, når man satte en ny episode på. Afsnittet ’Teddy Perkins’, hvor Glover selv til alles overraskelse spillede en Michael Jackson-lignende creep, er allerede en nyklassiker i en sæson spækket med sjove, skæve og dybt humanistiske øjeblikke.

Den vinder: ’Atlanta’ tabte til ’Veep’ sidste år, men i år er HBO-komedien ude af spil, og det vil være skandaløst, hvis FX-serien ikke møver sig hele vejen til tronen. Konkurrencen fra fine serier som ’The Marvelous Mrs. Maisel’, ’Barry’ og ’Glow’ er ikke skræmmende.

Pamela Adlon i ‘Better Things’

Sponsoreret indhold
Hver lørdag fra klokken 23 ...
... forvandles Hotel Cecil til Cecil AM. Kom indenfor og mærk stemningen.
Cecil AM

Pamela Adlon for bedste kvindelige hovedrolle i en komedieserie

Vi sagde det sidste år, og nu vi siger det igen: Pamela Adlon fortjener i den grad en Emmy for sin hovedrolle i komedieserien ‘Better Things’, hvori komikeren giver den som hårdt prøvet moderløve til tre iltre (og imponerende velspillende) piger.

Adlon er sålunde nomineret for anden gang, og hendes indlevelse som den rapkæftede skuespillerinde Sam (noget så seriesjældent som en relativt velbeslået kvindelig forsørger, der støtter sit drog af en eksmand økonomisk) er både hylende morsomt og lige så oprigtigt rørende, som det er et knivskarpt. Adlon hudfletter de evigt komplicerede mor-datter-relationer uden at lægge fingre imellem, ikke mindst til Sams egen demente mor, såvel som en snigende eksistentialistisk midtvejskrise. Men spørgsmålet er, om skuespillerindens tidligere tætte samarbejde og mangeårige venskab med seriens medskaber Louis C.K. kan have farvet Emmy-stemmernes goodwill.

Hun vinder: Uanset hvad man måtte mene om Adlon/Louis C.K.-forbindelsen, får hun skarp konkurrence fra Rachel Broshanan, der charmer seerhjerter i gulvet i den populære ‘The Marvelous Mrs. Maisel. Broshanan har momentum som serieverdens nye, yngre komediestjerne og spås derfor også de største vinderchancer i år.

Matthew Rhys og Keri Russell som spionægteparret Philip og Elizabeth Jennings.

Matthew Rhys for bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie

Matthew Rhys har været nomineret i kategorien de seneste to år, og som det gælder for ’The Americans’ som sådan, er det nu sidste chance for at honorere en af de mest subtile, nuancerede skuespilpræstationer på tv nogensinde.

Ikke alene har Rhys indfanget en sjælden psykologisk kompleksitet i portrættet af en mand, der bliver mere og mere i tvivl om, hvorvidt hans idealer retfærdiggør hans handlinger. Han spiller i løbet af serien også et utal af roller i rollen som de alteregoer, Philip Jenkins skal indtage for at få adgang til de tophemmelige oplysninger, han kan sende hjem til Sovjet.

Det er ikke, fordi Rhys overstråler den ligeledes glimrende Keri Russell i den anden hovedrolle (de to danner par i virkeligheden, efter de mødtes i serien), men mens Russell er oppe i mod hård konkurrence (se ovenfor), er Rhys konkurrenter mere medgørlige. Hverken Jason Bateman (’Ozark’), Sterling K. Brown (’This Is Us’), Ed Harris (’Westworld’), Jeffrey Wright (ditto) eller Milo Ventimigla har noget på den 43-årige englænder.

Han vinder: Matthew Rhys!

Nikolaj Coster-Waldau i ‘Game of Thrones’.

Nikolaj Coster-Waldau for bedste mandlige birolle i en dramaserie

Indrømmet, vi er ikke helt objektive her. Og det er heller ikke entydigt sådan, at den danske stjerne leverede sin bedste præstation i ’Game of Thrones’ i lige netop den seneste, sæson 7. Faktisk vil de fleste nok mene, at det var i tredje sæson, hvor vi for første gang sporede Jaime Lannisters menneskelighed på færd med Brienne of Tarth, og hvor han mistede sin hånd, at Coster-Waldau var allermest blændende.

Ikke desto mindre markerer 2018 første gang, at han er blevet nomineret for sin ikoniske rolle, og ud fra en samlet betragtning vil det, nationalpatriotisme eller ej, bestemt ikke være ufortjent, hvis han bliver belønnet for sin præstation i en meget svær rolle. Jaime startede med at støde enhver sympati fra sig – han skubbede en dreng ned fra 20 meters højde i første afsnit! – men har stille og roligt genvundet den, ikke mindst takket være Coster-Waldaus kvaliteter.

Danskeren er blandt andre oppe imod kollegaen Peter Dinklage, men helt ærligt, Tyrion-skuespilleren har vundet prisen to gange før. Også David Harbour fra ’Stranger Things’ og Matt Smith fra ’The Crown’ er dog stærke kombattanter.

Han vinder: Matt Smith, som takkede af på toppen i ‘The Crown’s anden sæson (han afløses herefter af Tobias Menzies som den ældre Prince Philip). Beklager, Nikolaj – der er altid 2020.

Michelle Dockery i ‘Godless’ (Foto: Ursula Coyote/Netflix)

‘Godless’ for bedste miniserie

I et som før nævnt ellers sløvt tv-år stikker en håndfuld solide miniserier som ‘Patrick Melrose’, ‘The Looming Tower’ og ‘Godless’ ud som kvalitative højdepunkter.

Der hersker ikke megen tvivl om, at Benedict Cumberbatch vil blive velfortjent Emmy-belønnet for sin tour de force af en hovedrollebedrift i førstnævnte, men prisen for bedste serie så vi helst gå til Netflix’ westernepos ‘Godless’, skrevet og instrueret af manuskriptforfatteren bag ‘Minority Report’ og ‘Logan’, Scott Frank. Med et forfriskende twist på en fortærsket genre lod ‘Godless’ kvinderne dominere i seriens geografiske omdrejningspunkt, den symbolsk-satirisk betitlede prærielandsby La Belle, hvor samtlig ægtemænd er omkommet i en mineulykke – uden at Scott Frank dog på noget tidspunkt simplificerede kvindernes vidt forskellige håndtering af et liv fri for patriarkatets beskyttelse såvel som undertrykkelse.

Emmy-nominerede Michelle Dockery og ditto nominerede Merritt Wever (hvis lesbiske Mary Agnes alt andet lige er en af dem, der befinder sig bedre efter husbondens død) ledte det stærke kvindelige cast med flot support fra altid gode Scoot McNairys tiltagende blinde sherif og Jack O’Connells outcast Roy, der er på flugt fra sin tidligere mentor: Eminente, Emmy-nominerede Jeff Daniels’ monstrøse bandeleder Frank Griffin.

‘Godless’ var en visuelt bjergtagende, barsk skildring af splittelsen og ofrene i skabelsen af det moderne USA, hvor hver mand er sin egen lykkes smed, påstået gudfrygtighed dækker over råddenskaben i hjertet, og kønsdebatterne fortsat raser (om end i dag med noget færre skuddueller til hest) – og en af Netflix’ bedste serier til dato.

Den vinder: Favoritten i nomineringsfeltet er det seneste kapitel i antologiserien ‘American Crime Story’, ‘The Assassination of Gianni Versace’, der i sidste uge skovlede en række Emmy’er op ved den indledende ceremoni for de mindre kategorier. ‘Versace’ (som ikke har gjort meget væsen af sig herhjemme) er et glamourøst og saftigt tv-drama fra den virkelige verden, der efter al sandsynlighed har besnæret hovedparten af de Emmy-stemmeberettigede, der måtte have fundet ‘Godless’ for seriøs en mundfuld og ‘Patrick Melrose’ for syret. Hvis de da overhovedet har set dem.

Bill Hader og Henry Winkler i ‘Barry’.

Henry Winkler for bedste mandlige birolle i en komedieserie

HBO’s ’Barry’ er rig på biroller, der shiner rundt om serieskaber Bill Haders straight man som lejemorder gone skuespiller. Men den mest mindeværdige er nok veteranen Henry Winkler i rollen som skuespillæreren Gene Cousineau, der ser et lys i Barry, efter denne har fortalt sandheden om sit morderiske virke så overbevisende, at Gene er sikker på, at det er udsøgt karakterskuespil.

Gene er dragende i sin guruagtige teaterfilosofi, men samtidig også en halvynkelig romantiker med uforløste drømme, og hans forelskelse i den yngre politikvinde, der efterforsker et mord (begået af Barry) på teatret, er lige dele ømt, sørgeligt og lattervækkende.

Alt sammen takket være Winkler, der blev Emmy-nomineret helt tilbage i 1976 for ’Happy Days’, men aldrig har vundet prisen. Vi ville i den grad unde ham en statuette her over 40 år senere.

Han vinder: Winkler! Tv-ikonet har Emmy-folkets kærlighed i ryggen og rigeligt nostalgipoint på kontoen, så mon ikke også skuespilleren kommer til at skulle hive takketalen frem mandag aften.

Læs også: De største overraskelser, uretfærdigheder og en ægte hjertevarmer ved nattens Emmy-uddeling

Læs også: ‘Game of Thrones’ sejrede, ‘Atlanta’ fik smæk: Se alle nattens Emmy-vindere