Første trailer til ‘Captain Marvel’ er landet – med en CGI-forynget Samuel L. Jackson

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Inden sidste kapitel af Marvels ‘Avengers’ vælter IMAX-lærreder verden over til april næste år, kan vi først glæde os (om muligt endnu mere) til at stifte bekendtskab med MCU’s største kvindelige superhelt og Wonder Woman-pendant, Captain Marvel aka. Carol Danvers.

Oscar-vinder Brie Larson er trukket i karakterens patriotiske blå-røde farver i filmen, der udspiller sig i 1990’erne – flere år før Tony Stark smeder sin første Iron Man – og blandt andet byder på et gensyn med Samuel L. Jacksons Nick Fury i en overraskende vellykket CGI-forynget udgave (samme teknik, der også blev anvendt på Michael Douglas i ‘Ant-Man’), og Lee Paces blå ‘Guardians of the Galaxy’-rumskurk Ronan.

Nå ja, og den gode gamle Blockbuster-butik, såmænd, der smadres i ovenstående 90’er-action-nostalgiske trailer.

Centralt for fortællingen står Danvers søgen efter svar på, hvor hun kommer fra – er hun af jorden eller stjernerne? – med birolle-support fra Jude Law, som lederen af den galaktiske Starforce, Annette Bening og Ben Mendelsohn.

‘Captain Marvel’ har dansk premiere den 7. marts 2019 – hvorefter hun forventes at dukke op igen måneden efter for at bistå de uheldsramte Avengers.

Læs også: Se det første billede af Joaquin Phoenix som Jokeren

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af