Louis C.K.’s datter forstår sin far bedre efter Sarah Silverman-monolog

Louis C.K.’s datter forstår sin far bedre efter Sarah Silverman-monolog
Sarah Silverman og Louis C.K. ved Academy Awards i 2016. (Foto: Kevork Djansezian/Getty Images)

Skuespiller og komiker Sarah Silverman havde været nære venner med Louis C.K. i årevis, da det i november kom frem, at han havde krænket flere kvinder i branchen ved at masturbere foran dem. I en episode af Silvermans talkshow ‘I Love You, America’ talte hun efterfølgende om, hvordan man kan elske nogen, der har gjort noget forkert, og det viser sig at have hjulpet én af C.K.’s egne døtre.

»Efter jeg lavede den (monologen, red.), ringede han (C.K., red.) til mig. Og han sagde, at det virkelig havde hjulpet én af hans døtre med at forstå. Hun viste klippet til ham og sagde ‘jeg kan elske dig, selvom du har gjort dårlige ting’. Og så græd vi. Det var en lille silver lining i en meget trist historie«, fortæller Silverman i et nyt Paley Center for Media-interview, skriver Vulture.

C.K.’s misgerninger har haft store konsekvenser for hans karriere, og skandalen fik blandt andre FX Networks til at opgive samarbejdet med komikeren, der desuden fik aflyst biografudgivelsen af sit komediedrama ‘I Love You, Daddy’ skrevet og instrueret af C.K., som også spiller hovedrollen i filmen. For nylig vendte C.K. så tilbage til comedy-scenen, hvilket i særdeleshed har delt vandene hos hans publikum, og også Silverman er ambivalent omkring situationen.

»Jeg mener, han har forurettet nogle mennesker, og mit gæt er, at han troede, han kunne snige sig tilbage på scenen og prøve et par minutter. Jeg er med på, hvorfor det har givet bagslag«.

Læs også: Louis C.K.s comeback inkluderede en »modbydelig« joke om voldtægtsfløjter

Læs også: Louis C.K. får hug på Twitter for sit comeback

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af