Se første creepy billede af Joaquin Phoenix i fuld makeup som ‘The Joker’

Se første creepy billede af Joaquin Phoenix i fuld makeup som ‘The Joker’
Joaquin Phoenix på årets Berlinale-festival. (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)

Det er ikke mere end nogle dage siden, at Todd Phillips gav os det første billede af Joaquin Phoenix som en noget anderledes ‘Joker’ på Instagram. Nu har instruktøren delt endnu et billede – denne gang af Phoenix i fuld makeup – og det ser isnende godt ud.

Optagelserne på Phillips’ Joker-prequel, der får den simple titel ‘Joker’, begyndte tidligere på måneden, og allerede nu ser det ud til, at Phoenix har gjort rollen til sin egen. Hans forstyrrede Joker-smil er i hvert fald helt på højde med både Heath Ledger og Jack Nicholsons.

Filmen udspiller sig som en oprindelseshistorie i 1980’erne, hvor vi følger Jokerens vej fra mislykket standup-komiker til frygtet mafioso i Gotham City. Og selvom det endnu er sparsomt med information omkring den kommende film, der bliver udgivet af Warner Bros uafhængigt af deres DC Extended Universe, er der god grund til at glæde sig.

Udover Joaquin Phoenix byder rollelisten på Robert De Niro, som spiller en talk show-vært, der spiller en vigtig del i udformningen af den ikoniske skurk. Samtidig går rygterne på, at Todd Phillips, der er bedst kendt som instruktøren bag ‘Hangover’-filmene, går efter samme tone som Martin Scorseses ‘King of Comedy’, der har netop De Niro i hovedrollen. Med andre ord lyder det til, at filmen bliver helt sin egen.

‘Joker’ får premiere 3. oktober 2019.

Læs også: Alec Baldwin dropper ud af Joaquin Phoenix’ Joker-film

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
View this post on Instagram

Camera test (w/ sound). Joker.

A post shared by Todd Phillips (@toddphillips1) on

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af