»En nyklassiker inden for homofilmen« – se ’God’s Own Country’ på C More

Se Joaquin Phoenix som fuldblodsklovn i ‘Joker’

Se Joaquin Phoenix som fuldblodsklovn i ‘Joker’
Joaquin Phoenix
Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images

Instruktør Todd Phillips, der står bag den kommende ‘Joker’-film med Joaquin Phoenix, holder ikke kortene tæt til kroppen, når det kommer til at vise billeder fra sin kommende film. Indtil videre har Phillips’ personlige Instagram-side fungeret som reklamesøjle for filmen. Først lagde han et forholdsvist anonymt billede op, hvor man ser Phoenix som Arthur Fleck, den mand der senere bliver til Jokeren. Kort efter fulgte Phillips trop med en video, der viser Phoenix i makeup som Gothams kriminelle klovn.

Stimen fortsætter nu, hvor Phillips har publiceret et billede af Phoenix i fuldt klovnekostume, som kan ses herunder. Der er altså ikke bare tale om den ansigtsmaling, som karakteren er kendt for, men også stor grøn paryk, hat og ikke mindst store klovnesko.

Om det faktisk er Jokeren, der helt omfavner sin rolle som klovn, eller om det er Arthur Fleck i klovnekostume vides endnu ikke, selvom det sidste virker mest sandsynligt.

Filmen, der blot får titlen ‘Joker’, viser Jokerens oprindelse i 1980’erne, hvor vi følger karakterens vej fra mislykket standup-komiker til frygtet mafioso. På trods af de mange billeder er det stadig sparsomt med information om plottet, men vi ved, at Robert De Niro også spiller med som en talkshow-vært, der har en vigtig rolle i Jokerens fremgang. Filmen skulle også blive en mere intim og personlig film end de mange superhelte-blockbusters, man ser i dag.

‘Joker’ får premiere 3. oktober 2019.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Work.

Et opslag delt af Todd Phillips (@toddphillips1) den

Læs også: Interview med Joaquin Phoenix – »det er fucking ubehageligt, i hvert fald for mig«

Advertisement