Soundvenue og CPH PIX præsenterer: Den hypede danske provodebut ’Holiday’ med Victoria Carmen Sonne

Soundvenue og CPH PIX præsenterer: Den hypede danske provodebut ’Holiday’ med Victoria Carmen Sonne
Victoria Carmen Sonne i 'Holiday'.

En bølge af glimrende danske debutfilm rammer de danske biografer i disse år, men ingen er mere provokerende end Isabella Eklöfs ’Holiday’.

Det skyldes især flere scener, hvor gangsterbossen Michael (Lai Yde) begår overgreb på sin kæreste/hangaround Sascha (Victoria Carmen Sonne), og hvoraf især én scene er så grænseoverskridende, at kun Lars von Trier vel har overgået det i dansk film.

Men det skyldes også selve historien om den på overfladen naive Sascha, der holder ferie med Michael og hans håndlangerslæng af lowlife-tabere på den tyrkiske solkyst. Hvorfor bliver Sascha sammen med Michael, der er så psykopatisk, at det kun kan ende galt? Hvorfor er hun så loyal, så passiv?

Det spørgsmål holder publikum naglet til sædet hele filmen igennem, og da Sascha begynder at flirte med en sød hollandsk sejler, løber tingene for alvor løbsk i ’Holiday’, der var udtaget til den prestigefyldte festival i Sundance i januar, hvor den fik flotte internationale ord med på vejen.

Det er en stilistisk markant film, som rumsterer i hovedet på én, længe efter man har set den. Og nu får man chancen for selv at få syn for sagn, når vi inviterer til den allerførste visning af filmen i Danmark under CPH PIX-festivalen 29. september. Instruktør Isabella Eklöf og Victoria Carmen Sonne, som får sit definitive gennembrud med sin fænomenale præstation som Sascha, lægger vejen forbi til Q&A, og tro os: Der bliver rigeligt at snakke om!

Køb billet HER – og tilmeld Facebook-event HER.

’Holiday’ på CPH PIX
29. september kl. 20.00
Empire Bio i København

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af