Matt Groenig bekræfter Michael Jacksons medvirken i ‘The Simpsons’

Matt Groenig bekræfter Michael Jacksons medvirken i ‘The Simpsons’

Da første afsnit af ’The Simpsons’s tredje sæson tilbage i 1991 rullede over tv-skærmene, spekulerede fans og seere straks i, hvem der lagde stemme til karakteren Leon Kompowsky – en psykiatrisk patient, der er overbevist om, han er Michael Jackson.

Stemmen til Leon Kompowsky lød nemlig umiskendeligt som The King of Pop himself, hvorfor rygterne om Michael Jacksons faktiske medvirken florerede heftigt. Rulleteksterne vidnede dog om, at der var tale om en stemme tilhørende en »John Jay Smith«.

Nu har ’The Simpsons’-skaber Matt Groenig dog endelig en gang for alle bekræftet, at det ganske rigtigt er Michael Jackson selv, der lægger stemme til figuren.

»Vi havde faktisk Michael Jackson med«, fortæller Groenig i et interview med det australske magasin The Weekly. »Han har en stemme, der lyder som en, der laver en Michael Jackson-parodi«, fortsætter han, hvilket også var grunden til, han selv smækkede røret på, da Jackson i sin tid ringede til ham med et ønske om at være med i serien.

Groenig fortæller endvidere, hvorfor Jackson ikke blev krediteret under eget navn: »Han ville ikke krediteres for det, det var noget med en aftale med hans pladeselskab eller whatever«.

Det er dog ikke Michael Jackson, der synger, når Leon Kompowsky synger. Dertil brugte Groenig og co. en anden sanger, hvilket måske kan skyldes, folk for alvor ville fatte kunne høre, der var tale om den ægte vare. Eller også skyldes det noget med pladeselskabet »eller whatever«.

Læs også: Se den fulde trailer til ‘Simpsons’-skabers gakkede Netflix-serie

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af