Børn stiller Tom Hardy livets store spørgsmål, og det er temmelig cute

Hvordan kan man stille de store stjerner de spørgsmål, man ellers ikke må stille dem? Det har BBC fundet ud af – man får børn til at stille dem. »Hvis en gæst ikke svarer, betyder det jo, at de hader børn«, siger journalisten, der interviewer Tom Hardy. Interviewet er egentlig i forbindelse med ‘Venom’, men den har børnene ingen interesse i.

Hardy modtager i stedet en række store spørgsmål, blandt andet hvilken type snack han er, og hvilken prinsesse han bedst kan lide.

Hardy lader til at nyde hele seancen og gør sit bedste for at give børnene nogle ordenlige svar. »Der er en lille dør omme bagved«, svarer han, da han bliver spurgt, hvordan han kom ind i tv’et. »Og derinde er der forskellige kollegier. Det er lidt ligesom Hogwarts, men anderledes«.

Han snakker dog hurtigt udenom, da han bliver spurgt, hvad det frækkeste han har gjort er: »Det tror jeg ikke, du vil vide!«.

Da Jimmy på seks år spørger Hardy, om han bedre kan lide guldfisk end mennesker, svarer han overraskende sympatisk: »Alle sansende væsener er vigtige. Vi kan se os selv i alle levende væsener, så man skal holde af dem alle og behandle dem kærligt. Med mindre du selvfølgelig bliver angrebet. I så fald, dræb det med en stor pind, men med kærlighed«.

Læs også: Tom Hardy imiterer Sad Ben Affleck i nyt ‘Venom’-interview

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold