»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

Den første trailer til Stephen Kings ‘Pet Sematary’ giver svedige håndflader og kattefobi

Nybølgen af Stephen King-filmatiseringer og inspirerede værker fortsætter i 2019, hvor ‘Pet Sematary’ kravler ind på det store lærred for at jage en skræk i livet på alle med fobier imod katte, mørke skove og creepy børn med masker på (visse ting giver bare sig selv).

‘Pet Sematary’ fra 1983 er en af Kings mest populære romaner, der fortæller historien om Louis Creed (her spillet af Jason Clarke) og hustruen Amy (Rachel Seimetz), der sammen med deres to unger flytter fra Boston til skønne landlige omgivelser i Maine (Kings eget fødested og favoritlocation). Snart erfarer familien imidlertid, at der foregår noget mystisk i skoven, der støder op til deres grund – og at der måske ligefrem er »noget ondt i jorden«, der får kæledyr til at vende tilbage fra de døde. Og så er de pludselig knapt så nuttede.

2019 markerer spøjst nok 30 års jubilæet for den første ‘Pet Sematary’-filmatisering, der i sin tid fik mangen en biografgænger og barn til at skule ængsteligt til deres kæledyr. Den nye film får dansk premiere den 18. april, og med på rollelisten er også ‘The Crown’s John Lithgow.

Læs også: Halsbrækkende kampscener i ny Netflix-thriller: Se traileren til ‘The Night Comes For Us’

Advertisement