Duoen bag ‘Making a Murderer’: »Det tog fuldstændig pusten fra os«

Duoen bag ‘Making a Murderer’: »Det tog fuldstændig pusten fra os«
Steven Avery fra 'Making a Murderer' overtegnet med streger for de dage, han har siddet i fængsel.
Laura Ricciardi og Moira Demos skabte et veritabelt true crime-fænomen med ‘Making a Murderer’, og alting var således forandret, da de gik i gang med sæson 2, der nu kan ses på Netflix. Men deres arbejde med serien var upåvirket – på nær én væsentlig detalje, fortæller de, da vi fangede dem på en telefon.

Enhver true crime-fan med respekt for sig selv har set Netflix-serien ‘Making a Murderer’, der kom frem i slutningen af 2015 og har hittet på linje med true crime-succeser som ’Serial’ og HBO’s ‘The Jinx’, der alle cirkler om en hovedperson mistænkt for mord og et gennemgående skyldsspørgsmål: Gjorde han det?

‘Making a Murderer’s historie om Steven Avery fra Manitowoc County, Wisconsin skiller sig imidlertid ud, idet den fortæller om en mand, der efter 18 års fængsel blev fundet uskyldigt dømt – for efterfølgende at blive fængslet på ny for en lignende forbrydelse.

Dokumentaristerne Laura Ricciardi og Moira Demos faldt over historien i 2005, netop fordi den var så ekstrem: »Første gang, vi hørte om Steven Avery, var, da han optrådte på forsiden af The New York Times under overskriften ‘Frifundet af dna, nu anklaget for ny forbrydelse’. Det var en situation, vi aldrig havde hørt om før, og vi så en mulighed for at opleve systemets ekstremer gennem øjnene på en anklaget – en dobbeltanklaget i systemet«, fortæller Demos over telefonen.

Moira Demos og Laura Ricciardi modtager TCA-pris i 2016. (Foto: Frederick M. Brown/Getty Images)

Avery havde afsonet 18 år af straffen på 32 for at have voldtaget og forsøgt at myrde en lokal kvinde, da han i 2003 blev frifundet på baggrund af nye dna-beviser fremlagt i retten af The Wisconsin Innocence Project. Friheden varede imidlertid kun to år, før lovens lange arm igen bankede på Averys trailerdør med en arrestordre. De følgende ti år filmede og dokumenterede Ricciardi og Demos retssagen, der idømte Avery og hans 16-årige nevø Brendan Dassey fængsel på livstid, mens tvivlen om deres skyld voksede sig større og større, i takt med at modbeviserne hobede sig op foran kameraet. De to dokumentarister stod alene med fortællingen og satte alt på spil for at få historien i kassen:

»Én af grundene til, at det tog ti år at optage første del, var, at det var et uafhængigt projekt i de første cirka otte år. Vi lavede det hele på egen hånd med vores egne penge og med lånte penge, og vi kom i dybere og dybere gæld uden nogen form for garanti for, at dokumentaren nogensinde ville få et publikum«, fortæller Demos.

Og Ricciardi stemmer i:

»Vi løb en stor personlig og professionel risiko ved at ville udgive ti episoder om én historie, uden at vide hvor mange der overhovedet ville se det, og hvordan den ville blive modtaget. Og for at være ærlig var vi overvældede over den positive respons, serien har fået. Det tog fuldstændig pusten fra os«.

Fortsættelse af succesen

I 2013 indgik Demos og Ricciardi et samarbejde med Netflix, der kunne tilbyde et globalt massepublikum. Serien blev et massivt samtaleemne, og skaberne høstede fire Emmy-priser for deres arbejde. Netflix var hurtige til at springe på en forlængelse, og Demos og Ricciardi begyndte i 2016 optagelserne til sæson 2.

Malker de succesen?

»Vi var helt klart bevidste om, at vi efterlod vores seere med ubesvarede spørgsmål i slutningen af sæson 1. Et par måneder efter udgivelsen erfarede vi, at Steven Avery havde fået en ny advokat, Kathleen Zellner, som er den mest vindende private ankesagsadvokat i USA, og hun besluttede sig for at tage Stevens sag, efter hun havde set del 1 af ‘Making a Murderer’. Vi vidste, at både Steven og Brendan ville anke deres domme, for de afsoner begge livstid i fængslet«.

»Så vi mente, at der var en masse informationer i denne proces, der fortjente at komme frem i lyset, og at denne del af det amerikanske retssystem ville være fremmed for mange, så vi tænkte, at her var noget nyt at komme efter. Og vi vidste, at Steven og hans familie var med på at fortsætte«, fortæller Ricciardi.

Steven Avery og hans forældre Allan og Dolores.

Demos afviser, at arbejdet med sæson 2 blev påvirket af succesen og modtagelsen, som første sæson mødte to år tilbage. De gik til opgaven på samme vis, som de havde gjort med sæson 1, på nær en enkelt væsentlig detalje:

»Jeg vil sige, at én måde, hvorpå del 2 opstod som resultat af modtagelsen af del 1, er i den allerførste bid af første afsnit, hvor vi viser, hvad vi oplevede, da vi vendte tilbage til Manitowoc County, Wisconsin. Verden havde ændret sig på grund af modtagelsen (af serien, red.), og vi synes, det var vigtigt at anerkende og at vise den kontekst, som del 2 ville udspille sig i. Men udover det påvirkede responsen ikke vores arbejde«.

Sponsoreret indhold
Original, brutal og stjernespækket thriller
’12 Years a Slave’-instruktøren Steve McQueen er tilbage med den anmelderroste, hæsblæsende heist-film ‘Widows’. Find billetter og spilletider her.
Nordisk Film

Mordofrets side af sagen

I indledningen til første afsnit af sæson 2 – sekvensen som Demos taler om – får vi en fornemmelse for seriens succes og udbredelse med nyhedsindslag og videoklip fra demonstrationer, hvor de fremmødte med skilte og tilråb kræver Avery og Dassey frifundet. Men sekvensen inkluderer også skeptikerne, der kritiserer dokumentaren for dels at skævvride fakta til fordel for Avery og Dassey og dels for at udnytte en tragedie, som familien til mordofret Teresa Halbach må lide under.

Ricciardi er klar i mælet på dette punkt: Der findes ingen tilstrækkelig måde at repræsentere Halbachs sorg på.

»Bare for at gøre det klart kontaktede vi dem både i del 1 og del 2 for at høre, om de havde lyst til at deltage. Det her går helt tilbage til starten af 2006. De valgte ikke at deltage, og vi respekterer deres endegyldige beslutning om ikke at være med. Men vi forsøger at være fair og give familien Halbach og Teresa en stemme med brug af, hvad vi har haft adgang til: Heriblandt videoklip af familien Halbach på vej til og fra retssalen og pressekonferencer med Teresas bror Mike«.

»I del 2 er vi desuden meget taknemlige for at have én af Teresas college-venner med, som gav et betænksomt interview og delte nogle private videooptagelser med os, så vi kunne vise lidt mere af det vidunderlige liv, Teresa havde. Men virkeligheden er den, at der ikke er nogen tilstrækkelig måde at repræsentere deres smerte, som det altødelæggende tab af Teresa har forvoldt, og udfordringen ved at skulle gå igennem de her retssager«.

Ingen endegyldige sandheder

Ricciardi og Demos insisterer på, at de ikke vælger side i deres skildring af historien. Målet er ikke at få Avery og Dassey frikendt, men at stille spørgsmålstegn ved retssystemet, der som minimum beviseligt fejlede groft ved Averys uretmæssige domfældelse i 1985.

»Vi valgte netop denne historie for at belyse det amerikanske retssystem og for at teste teorien om, at de videnskabelige og lovgivningsmæssige fremskridt, som kom efter Stevens første uretmæssige dom, reelt har ændret systemet. Vi ville virkelig gerne undersøge, om det faktisk var tilfældet«, fortæller Ricciardi.

Demos stemmer i og fejer stillingtagen til skyldsspørgsmålet af banen:

»Vi præsenterer ikke nogen svar, vi dokumenterer bare, hvad der foregår og stiller legitime spørgsmål for at sikre, at vores retssystem er så velfungerende som muligt. Hvis ikke vi stiller spørgsmål, hvis ting får lov at foregå i det skjulte, vil samfundet lide under det. Og vi var glade for at opleve, at del 1 faktisk skabte en dialog og en offentlig debat omkring det, vi dokumenterede«.

Brendan Dassey sammen med sin mor og stedfar. (Foto: Netflix)

Men da der i 2016 skete en positiv udvikling i Dasseys sag, begyndte skeptiske spørgsmål at hagle ned over dokumentaristerne. For kunne dokumentarserien ikke være medvirkende til at tale for Dasseys forsvar i sagen?

»Vores svar er, at det håber vi ikke. Vi har god grund til at tro, at Duffin – den føderale underretsdommer, som vurderede Brendans sag i sommeren 2016 – gennemgik sagsdokumenterne grundigt og baserede sin beslutning på beviser i retsprotokollen. Så vi tillægger ikke dokumentaren nogen betydning for udfaldet, og det er heller ikke dokumentarens formål. Det handler ikke om at påvirke processen, men om at belyse den«, slår Ricciardi fast.

Men hvilke nye tricks har Demos og Ricciardi så oppe i ærmet for sæson 2? De teaser blandt andet, at Zellner kommer til at afsløre mange oversete eller fejlagtige elementer i retssagen mod Avery, der udspillede sig i første sæson.

»Med adgang til Kathleen Zellner, Laura Nirider og Steve Drizin (Dasseys to advokater, red.) blev vi i stand til at fortælle historien på en helt unik måde, fordi de gav os eksklusiv adgang bagom kulisserne. Og værdien af denne historie, i hvert fald den justitsmæssige del, skabes netop af at dokumentere retsarbejdet uanset udfaldet«, fortæller Ricciardi.

Læs også: Hvorfor i alverden promoverer mit Netflix ‘Brokeback Mountain’ som en heterofilm?

Læs også: Manden bag ’Mad Men’ er tilbage med svinedyr Amazon-serie