Emilia Clarke »lavede robotten« ved sin ‘Game of Thrones’-audition – fik rollen 10 sekunder efter

Emilia Clarke »lavede robotten« ved sin ‘Game of Thrones’-audition – fik rollen 10 sekunder efter
Emilia Clarke i 'Game of Thrones'.

Ved lørdagens Britannia Awards (BAFTA Los Angeles), der blev afholdt i Beverly Hills, vandt Emilia Clarke prisen for ‘årets britiske navn’ for sin rolle som Daenerys Targaryen i ‘Game of Thrones’ – men langt vigtigere kom der underholdende detaljer frem om hendes audition til rollen tilbage i 2010.

Skaberne af serien, David Benioff og D.B. Weiss fortalte i løbet af aftenen, at Clarke som en del af sin audition lavede robotten, sågar foran selve HBO’s direktør:

»Emilia spurgte, om der var andet, hun kunne gøre for at lette stemningen, og David spurgte, ‘kan du danse?’. Uden at tøve lavede hun robotten. Det var engageret og virkelig veludført… selv direktøren kunne ikke lade være med at smile. Hun fik jobbet, ti sekunder efter hun forlod lokalet, og vi styrtede begge (Weiss og Benioff, red.) ud for at fortælle hende det, før hun forlod bygningen. At lade hende hoppe på en 11 timers flyvetur i uvished virkede som en ond og mærkelig straf«, fortalte Weiss. 

Under sin takketale sendte Clarke en hilsen til Benioff og Weiss, der »fortjener deres egen tapperhedspris for at hyre én, hvis største job hidtil havde været at servere til fester klædt ud som Snehvide«. Foruden Clarke bestod aftenens pristagere af blandt andre Jim Carrey, Steve McQueen, Cate Blanchett og Damian Lewis for fremragende præstationer inden for henholdsvis komedie, instruktion, film og tv. 

Læs også: Maisie Williams røber detalje om sin slutscene af ‘Game of Thrones’, og spekulationerne kan begynde

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af