Filmmesteren Paul Schrader: »’First Reformed’ er kulminationen af, hvad jeg har forsøgt i 30 år«

Filmmesteren Paul Schrader: »’First Reformed’ er kulminationen af, hvad jeg har forsøgt i 30 år«
Paul Schrader omgivet af Ethan Hawke og Amanda Seyfried, der har de to største roller i 'First Reformed'.
Foto: Pascal Le Segretain/GettyImages
Paul Schrader blev verdenskendt som manuskriptforfatter på Martin Scorseses ’Taxi Driver’ og ’Raging Bull’, men det var en samtale med en anden Oscar-vinder, der satte den anerkendte filmskaber i gang med værket, han havde svoret aldrig at lave. Resultatet blev hans måske mest roste film i karrieren, den mesterlige ’First Reformed’ med Ethan Hawke, der i disse dage har danmarkspremiere på CPH PIX-festivalen.

INTERVIEW. »Jeg tror ikke, at vores art kommer til at overleve dette århundrede«.

Sådan lyder de lidet optimistiske ord fra én af Hollywoods mest anerkendte kunstneriske stemmer, Paul Schrader.

Den 72-årige forfatter, manuskriptforfatter og instruktør har over 20 film bag sig, heriblandt flere kultdyrkede værker som instruktør, men er stadig nok bedst kendt for sine manuskripter til Martin Scorsese-klassikerne ’Taxi Driver’ og ’Raging Bull’. På sidste års filmfestival i Venedig kom han imidlertid for alvor tilbage i spotlyset, da hans nyeste film ’First Reformed’ blev vist for en begejstret presse.

Nu kommer filmen endelig til Danmark som en del af CPH PIX, og budskabet om klodens skrantende tilstand er ikke blevet mindre aktuelt siden verdenspremieren. Det forklarer Schrader selv ganske klart, da vi fanger ham over en telefonlinje fra London:

»Der er et citat om religion fra Albert Camus, som lyder: ’Jeg tror ikke. Jeg vælger at tro’. Vi er nu nået til et punkt i forhold til Jorden og miljøet, hvor det tilsvarende udsagn er: ’Jeg håber ikke. Jeg vælger at håbe’«, fortæller amerikanerens rustne stemme i telefonen.

»Vi lever i en ekstraordinært frygtsom tid – og med rette. Enhver, der er optimistisk, har ikke hørt efter i timen«.

Blodet skal flyde

En lignende håbløshed møder hovedpersonen i starten af ’First Reformed’, hvis titel også er navnet på den kirke, handlingen udspiller sig omkring. Den faste kirkegænger Mary beder præsten Ernst Toller, spillet af Ethan Hawke, om at rådgive hendes dybt bekymrede ægtemand Michael. Mary er gravid, men Michael vil som dedikeret miljøaktivist ikke bringe et barn til verden. For vil det ikke være uforsvarligt, når den hærgede klodes fremtid ser så sort ud?

Den enlige præst er selv en lidende sjæl, der føler skyld over sin søns død, drikker for meget og med jævne mellemrum er ved at miste troen. Han synes ikke at have meget andet i livet end næste søndags prædiken og næste glas whisky. Men da den ulykkelige Michael pludselig begår selvmord – og lader præsten finde ham – bevæger Tollers triste liv sig i en ny retning. I Guds navn tager han den afdødes miljøkamp på sig.

Ethan Hawke i ‘First Reformed’.

»Man kan vel sige, at han er blevet smittet af den unge mands virus. Han er syg. Han fejler det, som Søren Kierkegaard kaldte ’sygdommen til døden’, hvilket betyder håbløshed. Var han en radikal miljøforkæmper fra begyndelsen, eller tager han bare sagen til sig? Jeg er ikke sikker«, fortæller Schrader om Toller, der tager overraskende og ekstreme metoder i brug i sin dedikation til Moder Jord.

»Kristendommen har et langvarigt forhold til blod, ligesom de andre abrahamske religioner, jødedommen og islam. Der er en tradition for at ofre – blodet skal flyde, enten med symbolsk eller rigtigt blod. Når kristne kommer ud på et sidespor som i filmen her, blander de Jesus’ ofre med deres egne, og de forsøger at opnå frelse med deres eget blod«.

Barn af kirken

Paul Schrader er en velbevandret filmskaber. Alligevel skiller ’First Reformed’ sig ud fra hans tidligere film ved meget eksplicit at handle om den spiritualitet, som instruktøren selv altid har haft inde på livet.

»Jeg er et barn af kirken. Jeg blev opfostret og undervist gennem det kristne skolevæsen. Jeg kender de her folk godt, så jeg behøvede ikke at lave noget research. Disse spørgsmål om tro har jeg selv kæmpet med gennem hele mit liv«, forklarer Schrader, der dog understreger, at ’First Reformed’s temaer rækker længere end religion.

»Jeg tror, at ethvert tænkende menneske – med eller uden religion – på et tidspunkt bliver nødt til at finde ud af, hvad de ser som meningen med livet. Filmens indledende spørgsmål ’Bør man bringe et nyt liv til denne verden?’ er meget fundamentalt – et spørgsmål som tidligere generationer har måttet svare på. Så det er ikke rigtigt et religiøst spørgsmål. Det er et eksistentielt spørgsmål«.

Paul Schrader. (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)

Da Schrader først besluttede sig for at skrive ’First Reformed’, havde det dog ikke grobund i store åndelige kvaler. Snarere kom fortællelysten af en faglig interesse for en bestemt slags arthouse-film.

Før han selv begyndte at lave film, skrev Schrader i 1972 bogen ’Transcendental Style in Film’, der sammenkæder den spirituelle stil fra tre store auteurs: Japanske Yasjiro Ozo, franske Robert Bresson og danske Carl Th. Dreyer. Alle tre lavede såkaldt transcendente film, som blandt andet kendetegnes ved en afholdende og ’kold’ stil i både kameraføring og skuespil.

Sådan en stil har Schrader ellers aldrig praktiseret i sine egne produktioner før nu.

»Jeg har altid sagt, at jeg godt kan lide den her slags film. Jeg har skrevet om dem, jeg har set dem, men jeg kommer aldrig til at lave en selv«, fortæller Schrader. Men som 69-årig skiftede han mening efter en snak med den polske instruktør Pawel Pawlikowski bag ’Ida’, der netop havde vundet en Oscar ved at følge den transcendente stils forskrifter.

»»For omkring tre år siden snakkede jeg med Pawel om ’Ida’. Han kendte min bog, og jeg kendte hans film. Efter det gik jeg rundt uptown, og jeg sagde til mig selv: ’Tiden er kommet. Det er tid til, at du skriver den film, du har sværget aldrig at skrive. Den spirituelle film’«.

Normale film vil gøre hvad som helst

»Da jeg først havde taget beslutningen, handlede det blot om at gå tilbage og kigge på de forskellige transcendente film og sammensætte en fortælling til samtiden«, forklarer Schrader, som lod sig inspirere af nogle af de største auteurs:

»Hovedpersonen er taget fra Robert Bressons ’En landsbypræsts dagbog’, og rammen er fra Ingmar Bergmans ’Lys i mørket’. Slutningen er fra Carl Th. Dreyers ’Ordet’, og en scene med levitation er inspireret af Andrej Tarkovskij«.

»Jeg tænker ofte i referencer, når jeg skriver en film«, fortsætter han. »’Måske jeg skulle putte lidt Terrence Malick ind her’. Eller måske har en fortælling brug for en David Lynch-scene. Man tænker på den måde, fordi vi alle har de samme kunstneriske referencer, uanset om det er fra film, teater, kunst, musik. Kunstnerens arbejde er at sætte tingene sammen i en interessant formation«.

Carl Thr. Dreyers danske mesterværk ‘Ordet’ var en inspiration for Paul Schrader, da han lavede ‘First Reformed’.

Paul Schraders første tanke var faktisk, at ’First Reformed’ ligesom ’Ida’ skulle være i sort-hvid, men det kunne han ikke få lov til for filmens producere – en gråtonet film er desværre ikke let at sælge. Til gengæld måtte han gerne filme i det gammeldags, smalle Academy-billedformat.

»Det næsten kvadratiske format er en måde at give mindre til publikum. Det er også en måde at sige: ’Den her film er ikke som andre film’«, siger Schrader, som skulle vænne sig til at føre den afholdende stil ud i praksis.

»Med spirituelle film taler man om at tilbageholde virkemidler. Man bevæger ikke kameraet, man panorerer og tilter ikke. Man har et meget, meget minimalistisk produktionsdesign. Man har længere optagelser. Det er alle de virkemidler, man bruger for at tiltrække tilskueren. Normale film er så sultne efter publikums opmærksomhed, at de vil gøre hvad som helst. Så den svære øvelse ved at bruge den spirituelle stil er at begynde at gøre mindre«, siger han.

»Jeg tror, det her er kulminationen af, hvad jeg har forsøgt at gøre i 30 år«.

Scorseses reaktion

Selvom ’First Reformed’ adskiller sig fra de film, Schrader er kendt for, er der i temaet om besatte, plagede mænd også en tydelig rød tråd helt tilbage fra ’Taxi Driver’.

»Da jeg klippede filmen, sagde klipperen (Benjamin Rodriguez Jr., red.) til mig: ’Ved du godt, at der er rigtig meget ’Taxi Driver’ i den her film?’. Jeg sagde: ’Ja, jeg ved godt, at der er lidt. Jeg har jo selv placeret det der’. Men han sagde: ’Nej, der er mere end lidt. Der er meget’. Og det gik op for mig, at han havde ret«.

Robert De Niro i ‘Taxi Driver’.

Måske er det hemmeligheden bag, hvorfor lige ’First Reformed’ for alvor har bragt Schrader tilbage i spotlyset for første gang i årtier. Successen kom da også delvist bag på filmskaberen selv.

»Det er altid svært at regne ud, hvordan en film vil klare sig. Jeg vidste, at ’First Reformed’ virkelig påvirkede folk, og at folk reagerede rigtigt godt på den. Men hvad det rent faktisk betyder i virkelighedens filmmiljø, hvor hundredevis af film udkommer på et par uger, er usikkert«, siger han. »Men jeg har fået bekræftet, at den bliver i folks hoveder. Jeg har modtaget mange uopfordrede e-mails fra folk, der tænker på filmen«.

Den mangeårige ven Martin Scorsese har selvfølgelig også set Paul Schraders film i forbindelse med en af deres hyppige middagssammenkomster.

»Martin kunne rigtigt godt lide den. Han vidste lige præcis, hvad det handlede om«.

’First Reformed’ kan ses på CPH PIX 2. og 8. oktober.

Læs også: Anmeldelse af ‘First Reformed’

Læs også: Alle vores CPH PIX-anmeldelser samlet på ét sted

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold