Russiske trolls stod bag stor del af online-hadet mod ‘The Last Jedi’

Russiske trolls stod bag stor del af online-hadet mod ‘The Last Jedi’

Da ‘Star Wars: The Last Jedi’ havde premiere tilbage i december, delte den mildt sagt vandene. Nogle fans var ovenud begejstrede, mens andre slet ikke brød sig om de valg, instruktør Rian Johnson tog i forhold til, hvilken retning historien skulle bevæge sig i. Twitter var især stedet, hvor de utilfredse luftede deres tanker. Ligeledes blev skuespiller Kelly Marie Tran, der er af asiatisk herkomst, mødt af racisme og toxic fandom

Nu tyder det dog på, at vreden mod filmen ikke var lige så stor, som den i sin tid så ud. I en ny akademisk undersøgelse skrevet af danske Morten Bay, der har en Ph.D. i Informationsvidenskab, var hele 50,9 procent af alle negative tweets om filmen enten politisk motiverede eller ikke engang skrevet af mennesker, men af bots.

En stor del af de politisk motiverede tweets skulle komme især komme fra russiske trolls. Bay skriver: »Det er muligt, at målet ved denne metode er at øge mediedækningen om fan-konflikten og dermed bidrage til et billede af uenighed og dysfunktion i det amerikanske samfund. At skabe dette billede er et strategisk mål for både den amerikanske alt right og Den Russiske Føderation«.

Bay skriver også, at af alle tweets han undersøgte, var blot 21,9 procent faktisk negative, så der var også et forvrænget billede af, hvor mange der ikke kunne lide filmen. Dem, der faktisk var fans af serien, men ikke brød sig om den nye, mener Bay kan være påvirket af det nuværende politiske klima i USA.

»Siden de politiske og etiske standpunkter præsenteret i ‘The Last Jedi’ stemmer overens med tidligere film i serien, er det mere sandsynligt, at polariseringen under Trump har politiseret filmens fans«, skriver Bay.

Her på Soundvenue var der dog ikke mange sure miner, da filmen havde premiere, hvor vores anmelder kvitterede med 5 stjerner.

Læs også: ‘Star Wars: The Last Jedi’-skuespiller Kelly Marie Tran skyder tilbage mod fanhetz

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af