Naomi Watts lander hovedrolle i ’Game of Thrones’-spinoff

Naomi Watts lander hovedrolle i ’Game of Thrones’-spinoff
Foto: Tristan Fewings/Getty Images

Mens vi venter på den ottende og sidste sæson af ’Game of Thrones’, er flere forskellige bud på spinoffs af serien under udvikling. I sommer satte HBO sig fast på en af disse, som består i en potentiel prequel-serie skrevet af George R.R. Martin (forfatteren bag hele historien) og manuskriptforfatter Jane Goldman (’Kick-ass’ og ’Kingsman: The Secret Service’).

Detaljerne omkring den givne prequel-serie, som blot er én ud af fire styks på tegnebrættet, er endnu ganske sparsomme. Men nu har HBO bekræftet, at Naomi Watts har landet en hovedrolle i den kommende series pilotafsnit. En rolle, der af HBO beskrives som »en karismatisk adelskvinde (socialite, red.), der gemmer på en mørk hemmelighed«.

Den kommende prequel-serie udspiller sig i flere tusinde år før begivenhederne i ’Game of Thrones’-universet. Serien har endnu ikke en officiel titel, selvom Martin har udtalt, han ønsker, den skal være ’The Long Night’.

Optagelserne af seriens pilotafsnit går ifølge HBO i gang i det kommende år. Først efter pilotafsnittet bestemmes det, hvorvidt en hel serie skal sættes i produktion. Men med ‘Game of Thrones’s enorme succes taget i betragtning – mon så ikke, der er stemning for det?

Læs også: Emilia Clarke »lavede robotten« ved sin ‘Game of Thrones’-audition – fik rollen 10 sekunder efter

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold