Se første billede fra HBO’s ventede ‘Watchmen’-serie

Se første billede fra HBO’s ventede ‘Watchmen’-serie
Tegneserieforlægget 'Watchmen'.

Damon Lindelofs ‘Watchmen’-serie må vel nok betegnes som den mest ventede i HBO’s portfolio over kommende projekter. Alan Moores nyklassiske graphic novel blev i 2009 filmatiseret af Zack Snyder med delte meninger til følge, men uanset om man mener, at Snyder ydede forlægget retfærdighed, er nysgerrigheden på den kommende tv-serie, der for mulighed for at folde superheltefortællingen endnu mere ud, enorm.

Selvom billedet ikke røber mange hemmeligheder, er det således også værd at bemærke, at den kommende serie nu har offentliggjort sit første billede på en ny, officiel ‘Watchmen’-Instagram-profil. Præcis hvem, der er på billedet, skal nok blive analyseret vidt og bredt, men umiddelbart synes looket i hvert fald at være i tegneseriens look and feel. Inklusive en følgetekst, der vil være ‘Watchmen’-universets fans bekendt: »Who Watches the Watchmen?«

Serien har Regina King, Jeremy Irons, Tim Blake Nelson og Don Johnson på rollelisten, og den får formentlig premiere i løbet af næste år. Manden bag, Damon Lindelof, er særligt kendt som en af hovedforfatterne bag ‘Lost’ og senest manden bag den sublime ‘The Leftovers’.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Who Watches The Watchmen? #WatchmenHBO

Et opslag delt af Watchmen (@watchmen) den

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold