Brad Pitt og Natalie Portman rygtes til Wes Andersons hemmelighedsfulde musical-projekt 

Brad Pitt og Natalie Portman rygtes til Wes Andersons hemmelighedsfulde musical-projekt 
Brad Pitt ved en 'The Lost City Of Z'-premiere i 2017. (Foto: Rich Fury/Getty Images)

I august kom det frem, at Wes Andersons næste filmprojekt bliver en musical placeret i efterkrigstidens Frankrig, men derudover har oplysningerne omkring filmen været noget sparsomme. Men nu er der forlydender om, at musical-castet kommer til at inkludere megastjernerne Brad Pitt og Natalie Portman. Det skriver den franske avis Charente Libre.

Portman havde en birolle i Andersons ‘The Darjeeling Limited’ fra 2007, mens Pitts samarbejde med den texanske instruktør begrænser sig til en ‘Mr. Hulot’s Holiday’-inspireret SoftBank-reklame fra 2008. Andersons musical har dog også fået sin første officielle skuespiller på rollelisten, nemlig Tilda Swinton, der er en vanlig spiller på Anderson-holdet med sine medvirkender i ‘Moonrise Kingdom’, ‘The Grand Budapest Hotel’ og senest i stopmotion-filmen ‘Isle of Dogs’.

Det rygtes desuden, at flere af Andersons faste spillere er i betragtning til efterkrigsmusicalen, herunder Bill Murray, Owen Wilson, Adrien Brody og Lea Seydoux.

Den foreløbigt unavngivne spillefilm bliver Andersons 10., og optagelserne skal skydes i byen Angoulême i det sydvestlige Frankrig i slutningen af året eller i start 2019.

Læs også: Fra Fincher til Scorsese og Gerwig: Det arbejder verdens største instruktører på lige nu

Læs også: Wes Andersons film – fra værst til bedst

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af