Claes Bang skal spille Dracula i ny Netflix-serie

Claes Bang skal spille Dracula i ny Netflix-serie
Claes Bang i 'The Square'.

Så sent som tidligere på måneden afsløredes det, at Claes Bang har sikret sig en rolle i den sidste sæson af HBO-hittet ’The Affair’. Men de gode nyheder om den danske skuespillers indtog af det store udland slutter ingenlunde her. Nu har Netflix nemlig netop offentliggjort, at Bang er blevet castet i rollen som Grev Dracula i en ny serie skabt i samarbejde mellem Netflix og BBC One.

Serien om den transsylvanske vampyr (der stammer fra gyserromanen ’Dracula’ af Bram Stoker fra 1897) kommer til at bestå af tre feature-lange afsnit, der ifølge Netflix vil reintroducere Dracula – »vampyren, der gjorde ondskab sexet«. Serien følger Dracula i Transsylvanien, som han lægger planer mod 1880’ernes victorianske London.

Manuskriptforfatterne Steven Moffat og Mark Gatiss står bag produktionen af den kommende serie, der er klar til optagelse til næste år. Begge forfattere har været med til at skrive ’Sherlock’-serien, mens sidstnævnte desuden kunne opleves i rollen som Tycho Nestoris i ’Game of Thrones’.

Claes Bang udtaler om projektet: »Jeg er ekstremt glad for at spille rollen som Dracula, specielt når manuskriptet er i hænderne på de talentfulde Steven Moffat, Mark Gatiss og holdet, der står bag Sherlock. Jeg glæder mig rigtig meget til at fordybe mig i denne ikoniske og meget interessante karakter. Ja, han er ond, men der er så meget mere ved ham, han er karismatisk, intelligent, vittig og sexet. Jeg ved, at der er meget at leve op til med alle de fantastiske folk, som har spillet ham igennem årene, men jeg føler mig så privilegeret at få mulighed for at spille denne fantastiske karakter«.

Læs også: Mysteriet om Claes Bangs rolle i amerikansk hitserie er opklaret – spiller med i ‘The Affair’s sidste sæson

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af