David Lynch deler ny kortfilm – hovedrollerne spilles af myrer og en ost

David Lynch deler ny kortfilm – hovedrollerne spilles af myrer og en ost

David Lynch er tilbage med en ny kortfilm. Men denne gang er det hverken Kyle MacLachlan eller forpinte high school-skønheder, der indtager filmens hovedroller. De er nemlig erstattet af en ost og en hel masse myrer.

Den nye kortfilm har titlen ’Ant Head’, og den blev offentliggjort i forbindelse med Lynchs musik-, kunst- og filmfestival Festival of Disruption, der løb af stablen sidste måned i Los Angeles. Filmen løber over 13 minutter, hvor myrerne har deres livs fest på en rund humpel ost.

Filmen er akkompagneret af dramatiske, eksperimentelle jazz- og spoken word-toner fra David Lynch og Twin Peaks-komponisten Angelo Badalamentis album ’Thought Gang’, som udkom tidligere på måneden. Selve albummet blev oprindeligt optaget i midt-halvfemserne, mens bidder derfra er anvendt i Lynchs ’Fire Walk With Me’ og senest i ’Twin Peaks: The Return’.

David Lynch beskriver ganske præcist ’Ant Head’ som »en kortfilm featuring mine venner, myrerne, med ost etc. og halvandet track fra ’Thought Gang’-albummet«.

Se filmen i sin helhed herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af