Idris Elba er tilbage som ‘Luther’ – se den ualmindeligt uhyggelige trailer til den nye sæson

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Efter Idris Elbas gennembrud som Stringer Bell i ‘The Wire’ fik han hovedrollen i den britiske BBC-krimiserie ‘Luther’ som kriminalefterforskeren, der gerne går langt over stregen for at opklare sine sager.

Rollen er nærmest blevet lige så ikonisk som ‘The Wire’-gangsteren, et absolut højdepunkt i altid blærede Elbas karriere, og der er således også utvivlsomt mange, der ser frem til den første sæson i fire år, som var det juleaften.

‘Luther’ har altid dyrket de virkelig uhyggelige, helt groteske seriemordere, der i deres gemene gerninger flirter med det over the top-agtige. Med den nye sæson ser det ud, som om serien overgår sig selv, for den første fulde trailer er faktisk i sig selv utroligt creepy. Det virker til et være en ualmindeligt skummel type, som DCI John Luther sætter efter med livet som indsats. Gudskelov har vi Idris Elba til at holde os åndeligt i hånden, og så skal det nok gå alt sammen.

Det står endnu ikke helt klart, hvornår ‘Luther’ vender tilbage på BBC – og hvornår vi kan se den herhjemmefra, er et endnu større spørgsmål. De første fire sæsoner kan ses på Netflix.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af