Netflix-gyseren ‘Cam’ byder på webcam-erotik, dobbeltgængere og Refn-vibes – se traileren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Netflix har længe satset stort på horrorfilm, og med den syrede gyser ‘Cam’ kan de tilføje endnu en titel til deres efterhånden store repetoire. Filmen er produceret af Blumhouse, der i sig selv også er en institution inden for succesfulde lavbudget-gysere med titler som ‘Get Out’, ‘Insidious’, ‘Sinister’ og ‘Paranormal Activity’ bag sig.

‘Cam’ følger Alice, der lever af at lave erotiske shows live via sit webcam. En dag kan hun dog pludselig ikke komme ind på sin profil, og det viser sig, at den er blevet overtaget af en anden person, der ligner Alice på en prik. Den mystiske dobbeltgænger lader til at ville gøre alt for at ødelægge Alices liv. Alice sætter alt ind på at stoppe dobbeltgængeren og få sit liv tilbage.

Traileren lover masser af syret atmosfære og blodsudgydelser, imens den neonfyldte billedside til tider giver associationer til Nicolas Winding Refn.

Alice spilles af Madeline Brewer, der har gjort stort indtryk med sine fantastiske biroller i både ‘Orange Is the New Black’ og ‘The Handmaid’s Tale’.

‘Cam’ er instrueret af debutanten Daniel Goldhaber og har premiere på Netflix 16. november.

Læs også: Netflix’ romcom-satsning er som at blive forulempet på sofaen af en candyfloss med scorereplikker for mindreårige

Læs også: Fra ‘Herrens Veje’ til ‘Ragnarok’ – Adam Price skal skabe stor nordisk Netflix-serie

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af