Viggo Mortensen forklarer verdens mest bizarre juletradition til James Corden

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Når verdensmanden Viggo Mortensen ikke spiller med i store film som den kommende Oscar-kandidat ‘Green Book’, er han bosat i Spanien. I James Cordens talkshow blev han derfor spurgt ind til, om der eksisterer nogle usædvanlige spanske juletraditioner. Hertil er svaret et rungende ja.

Til stor underholdning for Corden, Kurt Russell og publikum forklarer Mortensen om »onkel lort«, der bedst kan beskrives som et bizart alternativ til den traditionelle julesok. Onkel lort består af en træstub som ansigt og et tæppe som krop. Op til jul bliver den kære onkel ‘fedet op’ ved at placere flere og flere gaver under tæppet.

Juleaften får børnene så lov til at tage en pind og slå på onkel lort, mens de synger en sang, hvor de simpelthen opfordrer ham til at skide. Når sangen er overstået, må børnene tage en gave fra under tæppet.

Om det er en tradition, Mortensen har taget til sig, fortalte han desværre ikke, men man har lov at håbe.

Læs også: Oplev Roland Møller og Alex Høgh Andersen ved enestående aften i INPUT-rummet i aften

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af