Brie Larson slås med hukommelsestab og en gammel dame i eksplosiv ny ’Captain Marvel’-trailer

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Den stærkeste karakter i MCU«. Således har producer, Marvel Studios-formand og -mastermind Kevin Feige beskrevet Captain Marvel. Den stærkeste karakter af alle i Marvel Cinematic Universe, som nu med hastige skridt nærmer sig det store lærred i Brie Larsons skikkelse.

En ny trailer for den kommende ’Captain Marvel’ film er landet, og det er en eksplosiv sag. Vi befinder i en hidtil uberørt periode i Marvel Cinematic Universe – perioden, hvor Carol Danvers (Brie Larson) transformeres til en af universets stærkeste superhelte og kommer til at spille en essentiel rolle i en intergalaktisk krig. I traileren får vi et indblik i Danvers historie, da hun fik sine superkræfter og blev en del af Kree-imperiets militærenhed, Star Force. Vi følger Larson i rummet og på Skrull-jagt, hvor hun kæmper mod en genstridig gammel dame – og ikke mindst for at huske sin fortid som jagerpilot på Jorden.

Traileren byder foruden Brie Larson i hovedrollen også på et gensyn med flere forskellige Marvel-karakterer, heriblandt Samuel L Jackson som Nick Fury (med to øjne) og Clark Gregg som Agent Phil Coulson – begge karakterer digitalt foryngede, da filmen primært udspiller sig i 1995.

’Captain Marvel’ rammer de danske lærreder den 7. marts 2019.

Læs også: Smiiil, Brie Larson: Du vil vel ikke være en frygtelig superkvinde, vil du?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af