Casper Christensen laver ny serie om sig selv – nu i Norge!

Casper Christensen laver ny serie om sig selv – nu i Norge!
Foto: Nikolaj Møller

Casper Christensen og Frank Hvam vendte tidligere på året tilbage med sæson 7 af ‘Klovn’ efter ni års pause, og snart kommer vi til at se endnu mere den autofiktive udgave af i hvert fald førstnævnte.

Det sker i en helt ny serie, der bærer titlen ‘Casper Erobrer Norge’, som er en komedieserie, der handler om den danske stjernes »desperate forsøg på at blive berømt i nabolandet Norge«, efter at danskerne »efterhånden er blevet godt trætte af at høre om komikerens mange eskapader og skandaler«, som det lyder i en pressemeddelelse.

Serien er lavet til Viaplay og TV3, og Casper Christensen teaser den selv effektivt:

»Det bliver langt vildere, mere dokumentarisk, og i modsætning til ‘Klovn’, hvor hver episode er en historie, kommer historien til at strække sig over hele sæsonen«, udtaler komikeren, der selv har skrevet serien.

Efter sigende medvirker en række kendte nordmænd i serien, »verdensmestre, etablerede skuespillere og profilerede forretningsmænd«, hedder det, og det skal blive spændende at se, om de også er kendte i Danmark. 

Optagelserne sluttede i november, og serien vil bestå af otte afsnit á 22 minutter. ‘Casper Erobrer Norge’ forventes at få premiere senere i 2019.

Læs også: Casper & Frank om ny stil i ‘Klovn’ – »Vi blev trætte af at se 45-årige mænd løbe rundt i bar røv«

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold