En ny ‘Ghostbusters’ er på vej med den originale instruktør i førersædet

En ny ‘Ghostbusters’ er på vej med den originale instruktør i førersædet

I 2016 blev ghostbustersuniverset udvidet med et kvindeensemble bestående af Kristen Wiig, Melissa McCarthy, Kate McKinnon og Leslie Jones. Rebootet fik generelt en hård modtagelse, og når der nu er nyt fra spøgelsesjægerne, går franchisen da også tilbage til den originale filmserie med en fortsættelse af handlingen fra 1989.

Instruktøren fra dengang, Ivan Reitman, vender tilbage med et nyt hold af spøgelselsjægere, som vil tage over for Bill Murray, Dan Aykroyd og Sigourney Weaver. Fortsættelsen giver stafetten videre både i historien og udenfor, forklarer Reitman til Entertainment Weekly, for han kommer til at instruere filmen sammen med sin søn Jason Reitman (’Tully’, ’Juno’).

Opfølgeren bliver dog ikke et nostalgisk gensyn med det univers, Bill Murray og kompagnonerne støvsugede monstre i: »Hvad der skete i 80’erne, skete i 80’erne«, siger Jason Reitman. »Og den her udspiller sig i nutiden«.

Der er ingen detaljer om plottet, eller hvilke skuespillere der skal udgøre det nye jægerteam, men Jason Reitman lod slippe, at der kommer til at være »mange overraskelser og nye karakterer«.

Filmen begynder produktion til sommer, og en lille teaser er allerede offentliggjort.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Læs også: Efter dårligt billetsalg: ‘Ghostbusters’-toer hænger i tynd tråd

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af