Her er årets Oscar-nomineringer – stor hæder til Viggo Mortensen

Her er årets Oscar-nomineringer – stor hæder til Viggo Mortensen
Viggo Mortensen og Mahershala Ali blev begge Oscar-nomineret for 'Green Book', der er en af favoritterne til at løbe med prisen for Bedste Film.

Årets Oscar-kapløb er en usædvanligt åben affære, men tirsdag eftermiddag fik vi endelig svar på, hvilke film og skuespilpræstationer der skal kæmpe om statuetterne, når Oscar-showet løber af stablen i Los Angeles 24. februar.

Som spået løb ‘Green Book’ og ‘A Star Is Born’ med adskillige nomineringer, skønt Peter Farrelly og Bradley Cooper højest overraskende blev forbigået som bedste instruktør, hvorimod akademiet åbnede dørene for de ikke-amerikanske instruktører Pawel Pawlikowski for ‘Cold War’, Yorgos Lanthimos for ‘The Favourite’ og Alfonso Cuarón for ’Roma’.

Og når vi nu er ved ‘Roma’: Cuaróns Netflix-producerede drama i sort-hvid blev badet i Oscar-kærlighed som topscorer med 10 nomineringer, deriblandt for bedste film, bedste udenlandske film og bedste kvindelige hovedrolle – og sammenholdt med Oscar-akademiets ditto varme følelser for Coen-brødrenes ‘The Ballad of Buster Scruggs’ (der fik tre nomineringer) giver det en festdag for Netflix, hvor champagnepropperne formentlig springer i skrivende stund. Glemt er de dage, hvor en streamingtjeneste ikke var fin nok til Oscars røde løber.

Sandelig om ikke også Marvel’s ‘Black Panther’ fik sin hypede nominering for bedste film – et valg, der helt sikkert vil dele vandene mellem dem, der mener, at nomineringen er et rent politisk statement frem for en hyldest af reel filmisk kvalitet, og dem, der ser panterens indtog som en tiltrængt race- og genrediversificering af Oscar.

Antallet af nomineringer til de otte favoritfilm i spil til at vinde bedste film fordeler sig dermed således:

‘Roma’: 10
‘The Favourite’: 10
‘A Star is Born’: 8
‘Black Panther’: 8
‘Vice’: 8
‘BlacKkKlansman’: 6
‘Green Book’: 5
‘Bohemian Rhapsody’: 5

Halvdanske Viggo Mortensen blev helt som forventet nomineret for sin hovedrolle i netop ‘Green Book’, mens Danmarks Oscar-chancer i kategorierne bedste ikke-engelsksprogede film med ‘Den skyldige’ og bedste dokumentar med ‘Olegs krig’ desværre blev slukket. Dog var der et lille velkomment lys i mørket i form af en bedste hår og makeup-nominering til svenske ‘Grænse’, instrueret af Ali Abbasi, der er uddannet fra Den Danske Filmskole.

Glædeligt var det også, at der blev plads til undertippede Willem Dafoe for bedste mandlige hovedrolle i ‘At Eternity’s Gate’ (hvori skuespilleren giver den som Vincent van Gogh) og Marina De Tavira fra ‘Roma’ som bedste kvindelige birolle.

Se alle årets Oscar-nomineringer her:

Bedste film

1. ‘Roma’
2. ‘A Star Is Born’
3. ’Green Book’
4. ’BlacKkKlansman’
5. ‘The Favourite’
6. ‘Bohemian Rhapsody’
7. ‘Vice’
8. ‘Black Panther’

Bedste instruktør

1. Alfonso Cuarón (’Roma’)
2. Spike Lee (’BlacKkKlansman’)
3. Yorgos Lanthimos (’The Favourite’)
4. Adam McKay (’Vice’)
5. Pawel Pawlikowski (’Cold War’)

Bedste kvindelige hovedrolle

1. Glenn Close (’The Wife’)
2. Lady Gaga (’A Star is Born’)
3. Olivia Colman (’The Favourite’)
4. Melissa McCarthy (’Can You Ever Forgive Me?’)
5. Yalitza Aparicio (’Roma’)

Bedste mandlige hovedrolle

1. Christian Bale (’Vice’)
2. Rami Malek (’Bohemian Rhapsody’)
3. Bradley Cooper (’A Star is Born’)
4. Viggo Mortensen (’Green Book’)
5. Willem Dafoe (’At Eternity’s Gate’)

Bedste kvindelige birolle

1. Regina King (’If Beale Street Could Talk’)
2. Rachel Weisz (’The Favourite’)
3. Amy Adams (’Vice’)
4. Emma Stone (’The Favourite’)
5. Marina De Tavira (‘Roma’)

Bedste mandlige birolle

1. Mahershala Ali (’Green Book’)
2. Richard E. Grant (’Can You Ever Forgive Me?’)
3. Sam Elliott (‘A Star is Born’)
4. Sam Rockwell (’Vice’)
5. Adam Driver (’BlacKkKlansman’)

Bedste originalmanuskript

1. Green Book
2. The Favourite
3. Vice
4. Roma
5. First Reformed

Bedste adapterede manuskript

1. A Star is Born
2. BlacKkKlansman
3. If Beale Street Could Talk
4. Can You Ever Forgive Me?
5. The Ballad of Buster Scruggs

Bedste klipning

1. BlacKkklansman
2. Bohemian Rhapsody
3. The Favourite
4. Green Book
5. Vice

Bedste fotografering

1. Roma (Alfonso Cuarón)
2. A Star is Born (Matthew Libatique)
3. Cold War (Lukasz Zal)
4. Never Look Away (Caleb Deschane)
5. The Favourite (Robbie Ryan)

Bedste animationsfilm

1. Spider-Man: Into the Spider-Verse
2. Incredibles 2
3. Isle of Dogs
4. Ralph Breaks the Internet
5. Mirai

Bedste fremmedsprogede film

1. Roma (Mexico)
2. Cold War (Polen)
3. Capernaum (Libanon)
4. Shoplifters (Japan)
5. Never Look Away (Tyskland)

Bedste dokumentarfilm

1. Of fathers and sons
2. Free Solo
3. Minding the Gap
4. Hale County This Morning, This Evening
5. RBG

Bedste production design

1. Black Panther
2. The Favourite
3. Mary Poppins Returns
4. First Man
5. Roma

Bedste visuelle effekter

1. Black Panther
2. Ready Player One
4. Mary Poppins Returns
3. Avengers: Infinity War
4. Christopher Robbins
5. Solo: A Star Wars Story

Bedste lydmiksning

1. A Star is Born
2. Black Panther
3. First Man
4. Bohemian Rhapsody
5. Roma

Bedste lydklipning

1. First Man
2. A Quiet Place
3. Black Panther
4. Roma
5. Bohemian Rhapsody

Bedste kostumedesign

1. The Ballad of Buster Scruggs
2. Black Panther
3. Mary Poppins Returns
4. The Favourite
5. Mary Queen of Scots

Bedste make-up og hår

1. Grænse
2. Mary Queen of Scots
3. Vice

Bedste filmmusik (original score)

1. BlacKkKlansman (Terence Blanchard)
2. If Beale Street Could Talk (Nicholas Britell)
3. Mary Poppins Returns (Marc Shaiman)
4. Black Panther (Ludwig Göransson)
5. Isle of Dogs (Alexandre Desplat)

Bedste sang

1. Kendrick Lamar feat. SZA: ’All the Stars’ (’Black Panther’)
2. Lady Gaga og Bradley Cooper: ’Shallow’ (’A Star is Born’)
3. Jennifer Hudson: ‘I’ll Fight’ (‘RBG’)
4. Emily Blunt og Lin-Manuel Miranda: ‘The place where lost things go’ (‘Mary Poppins’)
5. Tim Blake Nelson og Willie Watson: ‘When a Cowboy Trades His Spurs for Wings’ (‘The Ballad of Buster Scruggs’)

Bedste live action-kortfilm

1. Detainment
2. Marguerite
3. Fauve
4. Skin
5. Mother

Bedste animerede kortfilm

1. Animal Behavior
2. Bao
3. Late Afternoon”
4. One Small Step
5. Weekends

Bedste korte dokumentarfilm

1. Black Sheep
2. End Game
3.’Lifeboat
4. A Night at the Garden
5. Period. End of Sentence.

Læs også: ‘Den skyldige’ forbigået ved Oscar – Danmark må nøjes med to halve nomineringer

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold