Louis C.K. er meget, meget lille på Jim Carreys nyeste tegning

Louis C.K. er meget, meget lille på Jim Carreys nyeste tegning
Jim Carrey i 2017.
Foto: Christopher Polk/Getty Images

Jim Carrey kører en produktiv og populær stribe af tegninger på Twitter, der sender satiriske byger efter særligt Trump-administrationen.

I Carreys nyeste tegning er det dog én af hans egne kolleger, der står for skud: Komikeren Louis C.K., der som bekendt indrømmede sidste år, at han havde masturberet foran eller over for en række kvinder uden deres samtykke – og som den seneste tid har forsøgt sig med kimen til et comeback på New Yorks standup-scener, hvor han senest har fået kritik for sine jokes om overlevende fra Parkland-skoleskyderiet.

I Carreys tegning ser vi Emma Gonzalez, der er en af de Parkland-overlevende, og trykker man på billedet, vil man nede i højre hjørne se en diminutiv udgave af Louis C.K. – med hans ædlere dele hængende til frit skue. Titlen lyder »drawn to scale«, og Carrey har vist således etableret, hvem han mener er det største menneske af de to.

Se tegningen her – og husk at se den i fuld størrelse.

Læs også: Må Aziz Ansari gøre comeback, må Louis C.K., og hvordan må de, hvis de altså må?

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold