Mads Mikkelsen kæmper for livet i første trailer til den roste survivalfilm ‘Arctic’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mads Mikkelsen modtog masser af roser på sidste års Cannes Film Festival for sit portræt af den nødstedte pilot Overgaard, som må overleve alene på Arktis, indtil han pludselig skal træffe en skæbnesvanger beslutning for at redde et medmenneske i Joe Pennas instruktørdebut ‘Arctic’.

Nu er første trailer landet, og det ser i den grad ud som om Mads Mikkelsen leverer storspil i det isnende vinterlandskab med et menneskeligt dilemma i centrum: Skal han forlade sikkerheden i sin lejr for at hente hjælp på den anden side af det snedækkede bjerglandskab, eller skal han blive og vente på redning i uvished?

Mikkelsen er stort set ene mand foran kameraet, og så er filmen så dialogfattig, at den danske verdenstjerne angiveligt leverer sin mest fysiske præstation til dato.

Da filmen havde premiere i Cannes roste vores filmredaktør Mikkelsen for en »fysisk kraftpræstation, som med sikkerhed har krævet meget af ham under optagelserne på Island. Man må bare tage hatten af for, at han vælger den slags udfordrende debutprojekter frem for sikre amerikanske actionfilm. Men måske han mod slutningen af optagelserne ville have ønsket, at flyet var styrtet ned på en øde stillehavsø i stedet?«

‘Arctic’ får dansk biografpremiere den 31. januar.

Læs også: Mads Mikkelsen vil hjem til Danmark – men får ingen gode tilbud

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af