Netflix advarer mod #BirdBoxChallenge: »Vær sød at lade være med at komme til skade«

Netflix advarer mod #BirdBoxChallenge: »Vær sød at lade være med at komme til skade«
'Bird Box'. (Foto: Netflix)

Susanne Biers ‘Bird Box‘ fortsætter med at lægge internettet ned. I løbet af den første uge satte det postapokalyptiske drama publikumrekord på Netflix med over 45 millioner seere og startede en overvældende meme-bølge. Indtil nu har Netflix været kisteglade for den enorme hype, men nu har publikum taget den skridtet for langt.

Fænomenet #BirdBoxChallenge er opstået på de sociale medier, hvor fans af filmen udfordrer hinanden til at udføre en opgave med bind for øjnene. Men Netflix fraråder stærkt den virale sensation:

»Jeg kan ikke fatte, at jeg er nødt til at sige det her, men: VÆR SØD AT LADE VÆRE MED AT KOMME TIL SKADE MED DEN HER ‘BIRD BOX’-UDFORDRING. Vi ved ikke, hvordan det startede, og vi sætter pris på kærligheden, men Dreng og Pige har kun et ønske for 2019, og det er, at du ikke ender på hospitalet på grund af memes«, skriver streamingtjenesten på Twitter.

I filmen kæmper Sandra Bullock for at overleve sammen med sine børn, efter at verdensordenen er blevet omvæltet af monstre, som får folk til at begå selvmord, når de ser på dem. Det betyder blandt andet, at hun instruerer børnene, som hedder Dreng og Pige, om aldrig nogensinde tage bindene væk fra øjnene, mens hun fragter dem ned ad en flod i håb om et sikkert sted.

‘Bird Box’-udfordringen veksler over mange forskellige grader. Nogen forsøger at lægge makeup med bind for øjnene, mens andre prøver at køre bil. Youtuberen Morgan Adams har taget den skridtet videre, ved at forsøge at klare sig igennem 24 timer iført bind for øjnene sammen med en ven.

Om Netflix’ formaning kommer til at få andet end den modsatte effekt, må tiden vise. Der er i hvert fald ikke længere tvivl om, at ‘Bird Box’ er blevet et ustoppeligt internetfænomen.

Læs også: Monsteret i Susanne Biers Netflix-film var så grimt, at det blev klippet ud

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af