‘The West Wing’-skuespiller puster liv til rygterne om reboot

‘The West Wing’-skuespiller puster liv til rygterne om reboot
'The West Wing'

Fra 1999 til 2006 løb det politiske drama ‘The West Wing’ over skærmene på NBC, og nu kan du måske glæde dig til et gensyn med serieklassikeren. Richard Schiff, der spillede præsidentrådgiveren Toby Ziegler i serien, fortæller nemlig til Popcorn Talk Networks show ‘I Could Never Be’, at han har snakket med seriens skaber, Aaron Sorkin, om at lave et reboot af serien i Det Hvide Hus.

»Aaron har sagt, at han gerne vil have det til at ske. Han kommer måske til at gå med en ny administration, og i det tilfælde vil nogle af os nok dukke op som konsulenter. Måske vil en eller to af os være i Det Hvide Hus«.

Meget tyder derfor på, at vi – hvis rebootet bliver en realitet – kommer til at vinke farvel til nogle velkendte karakterer og i stedet stifte nye bekendtskaber i Det Hvide Hus´ formelle rammer. Hvis vi da overhovedet bliver taget tilbage dertil. Schiff har nemlig sin egen idé til et kommende reboot, som Aaron Sorkin efter sigende elsker.

»Jeg synes ikke, det skal foregå i Det Hvide Hus«, siger Schiff. »Jeg synes, det er overgjort. Mit billede af et show i Det Hvide Hus nu er noget som ‘House of Cards’«. Han tilføjer, at hvis det ikke bliver i Det Hvide hus, giver det ikke meget mening, at de gamle karakterer vender tilbage.

Det er mere end 10 år siden, at seriens sidste afsnit blev sendt, og i interviewet med ‘I Could Never Be’ fortæller Schiff, at han gang på gang bliver spurgt, om der ikke snart kommer et reboot af ‘The West Wing’. Hvis det bliver aktuelt, vil ‘The West Wing’ slutte sig til den reboot-tendens, som inden for de sidste par år har taget elskede serieklassikere op til revision. Det gælder blandt andet ‘Sabrina, the Teenage Witch’ (1996-2003), der i efteråret 2018 blev genindspillet med titlen ‘Chilling Adventures of Sabrina’, samt ‘Hænderne Fulde’, der fik en genindspilning i 2016.

I videoen nedenfor kan du se det fulde interview med Richard Schiff.

Læs også: De 20 mest ventede nye serier i 2019

Sponsoreret indhold
Lauryn Hill, Suspekt, Minds, Mø og mange flere
Årets Fredagsrock program er ude – og det er spækket med store, strålende stjerner fra ind- og udland. Se hele den vilde musikplakat her.
Tivoli
Sponsoreret indhold