Den sidste af de større precursor-priser, manuskriptforfatternes WGA, blev uddelt 17. februar, og deres uddeling af priser for bedste originale og adapterede manuskript understregede, hvor atypisk og åben en Oscarsæson vi nærmer os afslutningen af. For de to vinderfilm, henholdsvis ’Can You Ever Forgive Me?’ og ’Eight Grade’, er end ikke nomineret i bedste film-kategorien til Oscar.
Og på den måde er vi lige vidt: Det gør udfaldet den 24. februar komplet uforudsigeligt.
Så selv om man som ’ekspert’ river sig lidt i håret ved udsigten til at skulle foretage forudsigelser, må man medgive, at noget af det, der kendetegner et godt kapløb, er, at det først afgøres på selve målstregen.
Lad os tage hovedspringet ud i samtlige 24 kategorier – med de store kategorier først.
Bedste film
Hvem vinder: ’Roma’
Alternativt: ’Green Book’
Hvor er: ’First Reformed’ og ’Leave No Trace’
Det er med let rystende hånd og efter svære overvejelser, at jeg har besluttet mig for at satse på, at ’Roma’ skriver historie ved ikke alene at blive den første Netflix-film, der vinder for bedste film, men samtidig også den første ikke-engelsksprogede film.
Der er ellers adskillige ting – udover det med Netflix og det fremmedsprogede – der taler imod filmen: Dels opnåede den ingen nomineringer hos skuespillerforbundet SAG, og det er kun sket én gang – i SAG-uddelingens andet år, 1995 (’Braveheart’) – at en film helt uden SAG-nomineringer er gået hele vejen i Oscarsammenhæng. Hvis man derudover peger på, at filmen ikke er nomineret for sin klipning (traditionelt en nøglekategori i slagsmålet om bedste film), så er det faktisk svært at retfærdiggøre at pege netop på ’Roma’. Hvorfor gør jeg det så alligevel?
Det hænger blandet andet sammen med, at konkurrenterne – alle som én – er handicappet på forskellige måder. ’Green Book’ er ikke nomineret for sin instruktion, og den formåede ikke at vinde WGA, på trods af at ’The Favourite’ ikke var valgbar i kategorien for originalmanuskript. ’BlacKkKlansman’ har, på trods af at den har opnået alle de væsentligste nomineringer både i Oscar-regi og hos de større brancheforbund, ikke vundet noget af betydning (den tabte endda i kategorien for adapteret manuskript hos WGA, hvor den ellers var ret klar favorit til endelig at hjemtage en precursor-sejr). Så det er altså en afvejning i forhold til, hvilke handicaps der vejer tungest i det samlede billede, vi er ude i.
Det, der taler for ’Roma’ – udover dens sejr ved DGA og Bafta – er, at Akademiet nominerede ikke bare Yalitza Aparicio for bedste kvindelige hovedrolle, men også Marina de Tavira for bedste kvindelige birolle. Det sidste var meget overraskende, og det overbeviser mig om, at der i Akademiet er væsentlig større opbakning til ’Roma’ end hos SAG. Det kan vise sig afgørende for filmens chancer, at skuespillerne i Akademiet (den største enkeltgruppering af Akademiets i alt 17 grupper) bakker langt mere op om filmen, end det pauvre SAG-udbytte lagde op til tilbage i december.
I sidste ende vælger jeg dog at tro på, at den intense indsats for at forbedre repræsentationen af ikke-hvide (og ikke-amerikanere) og kvinder i Akademiet vil vise sig afgørende. De nye medlemmer har virkelig muligheden for at sætte en ny dagsorden med valget af ’Roma’, og det tror jeg, de vil benytte sig af i et sådant omfang, at en film som ’Green Book’ – trods popularitet i de mest traditionsforankrede segmenter af Akademiet – vil komme til kort.
Dog: At ’Roma’ er nomineret også for bedste fremmedsprogede film, er en potentiel dealbreaker: Man skal formentlig være meget begejstret for filmen for at krydse af ved den i begge kategorier (’Roma’ vil i så fald skrive historie som den første film, der vinder begge kategorier). I sidste ende er det sandsynligheden for, at mange medlemmer vælger at stemme strategisk (det vil sige kun at stemme på ’Roma’ i en af de to kategorier), der får mig til at tvivle mest på dens mulighed for at triumfere.
Hvis ’Roma’ på den måde kommer til at spænde ben for sig selv, er PGA-vinderen ’Green Book’ eller den syvdobbelte Bafta-vinder ’The Favourite’ mulige vindere.
Bedste instruktør
Hvem vinder: Alfonso Cuarón (’Roma’)
Alternativt: Spike Lee (’BlacKkKlansman’)
Hvor er: Kvinderne…
Der er næppe nogen tvivl om, at Cuarón den 24. februar vil fortsætte den mexicanske dominans i instruktørkategorien (en mexicaner vil i så fald have vundet kategorien fem ud af de seneste seks gange!).
Instruktørprisen er kun gået til en amerikansk filmskaber to gange i de sidste 11 sæsoner, og det bliver næppe i år, at det kommer til at ændre sig, selvom mange nok vil mene, at Spike Lee, der for første gang er nomineret for bedste instruktør, kunne fortjene oprejsning for de mange gange tidligere i karrieren, han er blevet forbigået (ikke mindst da ’Do the Right Thing’ på skammelig vis blev overset i 1990). Cuarón har dog vundet alle vigtige precursors, og det er svært at se, hvorfor Akademiet skulle se bort fra den respekterede mexicaner.
Og bare lige for at fastslå ’hvor er?’-pointen med de manglende kvinder: En liste udelukkende med kvindelige instruktører kunne have set sådan her ud: Lynne Ramsay (’You Were Never Really Here’), Debra Granik (’Leave No Trace’), Chloé Zhao (’The Rider’), Marielle Heller (’Can You Ever Forgive Me?’) og Nadine Labaki (’Kapernaum’). Er det et svagere felt end det eksklusivt mandlige felt, vi står med? Nej, det synes jeg faktisk ikke.
Bedste mandlige hovedrolle
Hvem vinder: Rami Malek (’Bohemian Rhapsody’)
Alternativt: Christian Bale (’Vice’)
Hvor er: Ethan Hawke (’First Reformed’)
Bafta pegede på Rami Malek, SAG gjorde det samme. Så selvom Christian Bale nok er en type skuespiller, mange vil anse for at kunne pynte på vinderlisten for bedste mandlige hovedrolle, så tror jeg, han må strække våben over for det i filmsammenhæng noget mere ubeskrevne blad, Rami Malek.
Uanset om Bale eller Malek vinder, så mener jeg, det er et valg mellem pest og kolera. Der er på mange måder tale om, at de to skuespillere leverer kapable impersonationer, men jeg mener simpelthen ikke, at præstationerne finder sted inden for rammerne af film, der har det mindste med Oscar-anerkendelse at gøre. Det er desværre kendetegnede for Oscars skuespillerkategorier i nyere tid, at man præsenterer et pauvert felt af kandidater, og at impersonationer (med vægt på fysisk lighed) regnes for den fineste skuespilkunst.
Bedste kvindelige hovedrolle
Hvem vinder: Glenn Close (’The Wife’)
Alternativ: Olivia Colman (’The Favourite’)
Hvor er: Toni Collette (’Hereditary’)
Når Glenn Close kunne vinde en Golden Globe og SAG, selvom hun var oppe imod Lady Gagas star power, så tror jeg, det er et temmelig sikkert tegn på, at det nærmest er forhåndsvedtaget, at nu skal det være: Close, der efterhånden er blevet 71 år, skal på listen over Oscar-vindende skuespillerinder (de færreste vil anfægte, at hun er den største nulevende Hollywood-skuespillerinde – undskyld, Annette Bening – der mangler at opnå netop denne anerkendelse).
Derfor må vi nok berede os på at ønske Close tillykke med det, der må betegnes som en ’Karriere-Oscar’ for den ærligt talt forglemmelige ’The Wife’. Bevares, Close er da fin, hun er bare delvist sat til vægs af et manuskript, der slet ikke giver hende nok at arbejde med.
Olivia Colman åbnede en flig af en mulighed for et chokerende upset ved at vinde Bafta-prisen forleden. Men det var på hjemmebane, hvor Colman er rasende populær. Jeg tror, amerikanerne har lidt mindre varme følelser for hende og ’The Favourite’. Colman har stort set ikke ført kampagne for sig selv, og adspurgt om filmens Oscar-chancer svarede hun i et vidt cirkuleret interview prompte: »Hvem fanden går op i den slags?« Forfriskende, jovist, men den slags går ikke ubemærket hen…
Bedste mandlige birolle
Hvem vinder: Mahershala Ali (’Green Book’)
Alternativ: Richard E. Grant (’Can You Ever Forgive Me?’)
Hvor er: Steven Yeun (’Burning’)
Da sæsonen endnu var ung, virkede Richard E. Grant som den mest sandsynlige vinder, eftersom han vandt hovedparten af kritikerpriserne i kategorien, og i tilgift kunne en Oscar til Grant have et skær af en slags Lifetime Achievement-anerkendelse oven i hatten. Men sådan skulle det ikke gå.
Første varsel om, at kategoriens udkomme ville tage en drejning, manifesterede sig ved Golden Globes-festen. Og siden har Ali (der også vandt birolle-Oscaren for to sæsoner siden for sin rolle i ’Moonlight’) ikke set sig tilbage, men vundet alt på sin vej (herunder den tungtvejende SAG). Bafta’en forleden slog det helt fast: Ali vinder.
Bedste kvindelige birolle
Hvem vinder: Regina King (’If Beale Street Could Talk’)
Alternativ: Rachel Weisz (’The Favourite’)
Hvor er: Thomasin McKenzie (’Leave No Trace’)
Den på forhånd mest usikre af skuespillerkategorierne. Regina King blev nærmest indsat som automatisk frontrunner, efter hun vandt de fleste kritikerpriser i december. Men hun har mødt adskillige bump på vejen mod Oscaranerkendelse. Hun blev end ikke nomineret i SAG-regi, og sørme om ikke også Bafta så den anden vej (Bafta har, skal det siges, en tvivlsom tendens til at overse afroamerikanske skuespillere).
Bafta gav i stedet prisen til Rachel Weisz, hvilket ikke var overraskende, al den stund at Weisz var på hjemmebane og aldrig før har vundet en Bafta (I 2005, hvor hun vandt en Oscar for ’The Constant Gardener’, placerede Bafta hende – modsat Oscar, men rettelig – i hovedrollekategorien).
Hvis SAG også havde peget på Weisz, ville der for alvor have været lagt op til en neglebidende Oscar-seance, men skuespillerforbundet pegede på Emily Blunt (’A Quiet Place’), som slet ikke er Oscar-nomineret! Og set i det lys forløb SAG præcis, som King kunne have ønsket sig: Alle hendes konkurrenter om Oscar-hæderen blev forbigået til fordel for én, der ikke truer hende.
Bedste originalmanuskript
Hvem vinder: Davis, McNamara (’The Favourite’)
Alternativ: Vallelonga, Currie, Farrelly (’Green Book’)
Hvor er: ’Eight Grade’ eller ’Sorry to Bother You’
Det her er – fraset hovedkategorien – en af aftenens helt store neglebidere. Det er formentlig marginaler, der skiller ’The Favourite’ og ’Green Book’.
Hvis ’The Favourite’ skal vinde en af de ikke-tekniske priser, så er det her nok den mest oplagte chance, og da Akademiet traditionelt sætter pris på ordrige, morsomme og samtidig sofistikerede manuskripter (det skader endvidere ikke, at det omhandler britisk aristokrati), så står filmen, der vandt kategorien i Bafta-sammenhæng, med gode muligheder.
Peter Farrelly (’Green Book’) blev omvendt ’snydt’ for en instruktørnominering, hvilket måske er en lille fordel i forhold til at opnå nogle kompensationsstemmer her.
WGA (manuskriptforfatternes forbund) gav overraskende sin pris til ’Eight Grade’ (der end ikke er nomineret her), men ’The Favourite’ var ikke valgbar, da filmens forfattere ikke er medlemmer af forbundet, så jeg vælger at tolke udfaldet som et tegn på, at ’The Favourite’ er favorit (og at ’Green Book’ har mistet noget af luften på opløbsstrækningen).
Paul Schrader vil nok modtage en del ’Lifetime Achievement Award’-motiverede stemmer for ’First Reformed’, der utroligt nok indbragte manuskriptlegenden sin første Oscar-nominering nogensinde, og ’Roma’ er qua sin status som bedste film-frontrunner heller ikke noget helt usandsynligt bud, men det er nok næppe i manuskriptkategorien, at Cuaróns film først og fremmest trænger sig på.
Bedste adapterede manuskript
Hvem vinder: Lee, Rabinowitz, Wachtel, Willmott, (’BlacKkKlansman’)
Alternativ: Barry Jenkins (’If Beale Street Could Talk’)/Nicole Holofcener (’Can You Ever Forgive Me?’)
Hvor er: ’Leave No Trace’ eller ’The Death of Stalin’
Jeg føler mig temmelig overbevist om, at Akademiet ser sit snit til at give en stor trøstepræmie til Spike Lee, når nu han formentlig må trække det korteste strå i bedste film og bedste instruktør.
Den mest oplagte udfordrer er nok Barry Jenkins, der rider videre på en goodwill-bølge fra for to år siden (som dog ikke var nok til at hive ’Beale Street’ ind i bedste film-feltet). Jeg tror dog ikke, der er nok passion omkring Jenkins’ film til, at den for alvor kan true ’BlacKkKlansman’. Godt nok er ’Beale Street’ baseret på et forlæg af den i disse år gen-kanoniserede James Baldwin, men respektabiliteten i at pege på et Baldwin-værk kan nok ikke gøre forskellen alene.
WGA pegede overraskende på ’Can You Ever Forgive Me?’, som derfor nødvendigvis også må tages alvorligt. I Oscar-sammenhæng tror jeg ikke, den står med samme gode kort på hånden, da de fleste (ikke-fagfæller) i Akademiet formentlig overvejende stemmer på de film, der står stærkt overordnet, ikke mindst i bedste film-kategorien.
Bedste animerede film
Hvem vinder: ’Spider-Man: Into the Spider-Verse’
Alternativ: ’Incredibles 2’
Talen er skrevet, champagnen bestilt. En af aftenens mest sikre vindere.
Bedste fremmedsprogede film
Hvem vinder: ’Roma’ (Mexico)
Alternativ: ’Cold War’ (Polen)
Hvor er: ’Burning’ (Korea)
Ja, jeg tillader mig at tænke, at den her kategori er tættere end som så. Det skyldes jo, at ’Roma’ står med stærke odds i hovedkategorien for bedste film, hvilket måske kan få mange til at overveje at foretage et strategisk valg. Det kan, indrømmet, lige så godt koste ’Roma’ i hovedkategorien som i denne (let’s not kid ourselves) mindre kategori, men uanset hvad tror jeg, at ’Cold War’ er en ret fænomenal konkurrent, der formentlig ville have vundet den her pris i ni ud af ti årgange.
Jeg tror, ’Cold War’ var tæt på at bryde ind i bedste film-kategorien, hvilket filmens nomineringer for instruktør og fotografering indikerer. I sidste ende gætter jeg dog på, at ’Roma’ klarer skærene, men om prisen er høj i form af en tabt bedste film-statuette, det må tiden vise…
Bedste dokumentarfilm
Vinder: ’Free Solo’
Alternativ: ’RBG’
Hvor er: ’Shirkers’ eller ’The Distant Barking of Dogs’
Forhåndsfavoritterne har det med at snuble i den her kategori. Sidste år blev ’Jane’ end ikke nomineret, og i år gik det ud over ’Won’t You Be My Neighbor?’. Så alt kan vitterligt ske. ’Icarus’ (om russisk statsdoping) sejrede sidste år, og det var hverken den mest omtalte eller kritikerroste af de nominerede film.
Det står nok mellem de to mest sete (sådan ude i den bredere offentlighed) af filmene, ’RBG’ (en forholdsvis ordinær biografisk dokumentar – med stærke anstrøg af helgenkåring – om det liberale Amerikas våde drøm af en højesteretsheltinde, 85-årige Ruth Bader Ginsburg) og den anderledes sveddryppende ’Free Solo’ om en klatrebedrift af de mere vovede. Begge er for øvrigt danmarksaktuelle pt.
’Free Solo’ vandt ved ACE Eddie Awards (filmklippernes forbund) prisen for bedst klippede dokumentarfilm, måske et vink med en vognstang om, at den har lagt sig lunt i svinget i forhold til konkurrenterne?
Bedste fotografering
Hvem vinder: Alfonso Cuarón (’Roma’)
Alternativ: Lukasz Zal (’Cold War’)
Hvor er: Linus Sandgren (’First Man’)
Sidste år lykkedes det – i 14. forsøg – for legendariske Roger Deakins at vinde for sit fotografarbejde på ’Blade Runner 2049’. Helt så mindeværdigt bliver det næppe at kåre årets vinder, selvom prisen for fotografering på et andet niveau kan medvirke til at gøre Cuaróns aften historisk, nemlig hvis han vinder fire (eller fem) priser på samme aften. Hvis han skal opnå den bedrift, kræver det en ’etapesejr’ her.
Cuarón har vundet alle precursors (herunder Bafta), undtagen én, og det var fotografforbundets (ASC) egen pris, der gik til Lukasz Zal for ’Cold War’.
At to fremmedsprogede og sort-hvide film er oppe imod hinanden, er i sig selv meget bemærkelsesværdigt, men jeg tror, forklaringen på Zals ret sensationelle sejr i ASC-regi skal ses i lyset af, at fotograferne ønskede at honorere en af ’deres egne’, altså en fotografkollega. Cuarón er jo først og fremmest instruktør eller filmskaber, og at han så oven i købet påtog sig tjansen selv at skyde den underskønne billedside til ’Roma’, har altså ikke i fotografernes øjne gjort ham til andet og mere end én, der pryder sig med lånte fjer.
Til det er der bare at sige, at hele Akademiet stemmer i kategorien i anden og afgørende runde, og de har næppe samme reservationer over for Cuaróns eklektiske generalieblad – nok snarere tværtimod.
Bedste klipning
Hvem vinder: ’Vice’
Alternativ: ’Bohemian Rhapsody’
Hvor er: ’Roma’ og ’A Star is Born’
Her har vi fat i en anden af aftenens mest åbne kategorier.
Jeg tror godt, det kan blive afgørende, at klipningskategorien er den mest oplagte mulighed for en Oscar til ’Vice’ i en af de tunge eller mellemtunge kategorier (filmen har gode muligheder i hår og makeup, men det batter ligesom ikke nær så meget). Og da ’Vice’ – af uransagelige årsager – er populær i Akademiet, hvilket dens otte nomineringer i mestendels tunge kategorier vidner om, så vil det være oplagt for medlemmerne at stemme på den her, så man sikrer, at den får en bid af kagen.
’Bohemian Rhapsody’ vandt ACE-prisen (filmklippernes forbund) i dramakategorien, så den er nok ’Vice’s primære udfordrer, men ’BlacKkKlansman’ kan bestemt heller ikke udelukkes på forhånd.
’Vice’ vandt Bafta’en i kategorien, og det vælger jeg at tolke som et fingerpeg om, at Akademiet vil gå i samme retning.
Bedste originalscore
Hvem vinder: ’Black Panther’
Alternativ: ’If Beale Street Could Talk’/’BlacKkKlansman’
Hvor er: ’First Man’
Alexandre Desplat er den nye konge af sofistikerede scores, der leger overlegent med stilistiske træk fra mangfoldige musikalske traditioner. Hans score til ’Isle of Dogs’ vidner bestemt herom (denne gang med japanske stiltræk), men det er reelt chanceløst i et år, der til gengæld er meget, meget åbent.
Faktisk i en grad, så jeg hælder til, at ’spread the wealth’-princippet måske kan blive afgørende for, at ’Black Panther’ – udover at det er den af de nominerede, der utvivlsomt har det mest effektive score – kan sejre, med tanke på, at ’Beale Street’ sandsynligvis vinder for kvindelige birolle og ’BlacKkKlansman’ for adapteret manuskript.
Ja, indrømmet, jeg aner ikke, om andre end de allermest nøjeregnende akademimedlemmer overhovedet tænker strategisk på den måde, når de overvejer deres stemme (bare fordi vi Oscarnørder tænker sådan, er det jo ikke ensbetydende med, at de mestendels hovedrige eksponenter for branchen ikke har andre og bedre ting at tage sig for!).
Personligt ville jeg uden skyggen af tvivl pege på Nicholas Britells score til ’Beale Street’, som jeg heller ikke vil tøve med at kalde for det mest vellykkede aspekt ved Barry Jenkins’ film i det hele taget.
Bemærk desuden, at der end ikke blev plads til Golden Globes- og Critics’ Choice Awards-vinderen ’First Man’. Musikgrupperingen i Akademiet er notorisk vanskelige at regne ud, og i det her tilfælde tror jeg, de fleste vil tillade sig at være uenige i fravalget af Justin Hurwitz’ score – sågar i en grad, så jeg tænker, at det ville have vundet kategorien, såfremt det havde været nomineret.
Bedste originalsang
Hvem vinder: ‘Shallow’ (‘A Star is Born’)
Alternativ: ’All the Stars’ (’Black Panther’)
Jeg har en svaghed for mestersangskriveren Gillian Welchs bidrag til ’The Ballad of Buster Scruggs’, men ellers vil jeg tilslutte mig det formentlig altovervejende flertal, der har tænkt sig at stemme (og skråle med) på ’Shallow’, årtiets filmsang, hvis vi da lige glemmer, hvor glade alverdens børn er for ’Let It Go’ fra ’Frozen’.
Skulle der ske et sensationelt upset, så kommer det nok fra ’All the Stars’, i kraft af at Kendrick Lamar nu engang er Kendrick Lamar – også når han producerer tredjerangsmateriale…
Bedste production design
Hvem vinder: ’The Favourite’
Alternativ: ’Black Panther’ eller ’Roma’
Der er stærke indsatser hele raden rundt i denne kategori. Genskabelsen af Mexico City anno 1970’erne er imponerende realiseret i ’Roma’. ’The Favourite’ står stærkt i kraft af sin periodesetting, og ’Black Panther’ nærmest vibrerede af livfuld scenografi og sprælske (afro-futuristiske) ideer.
Jeg hælder til, at Akademiet tænker mest konservativt her, hvilket er lig med en stemme på ’The Favourite’s paladsinteriør mm.
Bedste kostumedesign
Hvem vinder: ’The Favourite’
Alternativ: ’Black Panther’
CDGA (kostumedesignernes forbund) finder først sin vinder efter min deadline. Hvis man vil lade sig styre af precursor-tendenser, skal man altså holde øje med, hvem forbundet pegede på i sin periodefilmkategori, før man lægger sig fast på en Oscarvinder.
Men umiddelbart er Sandy Powell for ’The Favourite’ et godt bud, og så er det nok ’Black Panther’, der er hovedudfordreren. Traditionelt står film om britisk aristokrati stærkt i denne kategori, og det giver måske i sig selv et forspring til ’The Favourite’ – omvendt har Sandy Powell vundet en Oscar tre gange tidligere, så hvis tilpas mange af medlemmerne er opmærksomme på hendes Oscar-historik, kunne de tænkes at ville pege på ’Black Panther’ i stedet, der alt andet lige kan opfattes som et lidt mere progressivt valg.
Bedste lydmiks
Vinder: ’Bohemian Rhapsody’
Alternativ: ’A Star is Born’ eller ’First Man’
Bedste lydklipning
Vinder: ’First Man’
Alternativ: ’Roma’
’Bohemian Rhapsody’ vandt hovedprisen ved CAS Awards (Cinema Audio Society) for nylig. Det vil derfor nok være vovet ikke at satse på Queen-filmen i miksningskategorien, hvor musikfilm traditionelt står stærkt. Klipningskategorien er svær: Jeg tror, at det faktum, at ’First Man’ er nomineret for både miksning og klipning af lyd, kunne tyde på, at den står stærkt nok til at vinde for sidstnævnte.
’Roma’ har et fantastisk lyddesign, spørgsmålet er om medlemmerne lagde mærke til det, da de så den på Netflix?
Bedste visuelle effekter
Vinder: ’First Man’
Alternativ: ’Avengers: Infinity War’
Hvor er: ’Annihilation’
Superheltefilm vinder meget sjældent kategorien, selvom de naturligt trænger sig på (’Spiderman 2’ var en undtagelse i 2004). Af samme grund peger jeg på ’First Man’, da det er blændende godt håndværk, samtidig med at det er en mulighed for Akademiet til at honorere en af de film, der ikke kom med i bedste film-kategorien, men som alligevel nok – ifølge mange – fortjener et klap på skulderen. Det kan den passende få her.
Bedste hår og make-up
Vinder: ’Vice’
Alternativ: ’Border’
Jeg tror meget oplagt, prisen går til den film, de fleste af medlemmerne rent faktisk har set, nemlig ’Vice’.
Bedste kortfilm: ’Marguerite’
Bedste animerede kortfilm: ’Weekends’
Bedste kortfilm: ’Period. End of Sentence’
Læs også: Når Oscar-politik trumfer kunst: Kan ‘Black Panther’s Bedste Film-nominering forsvares?
Læs også: Alle Oscar-vindere siden 2000 – rangeret fra værst til bedst