Den replikløse trailer til Pedro Almodóvars nye film med Penélope Cruz og Antonio Banderas er sjældent stemningsfuld

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Pedro Almodóvar har i snart fire årtier været Spaniens mest fremtrædende instruktør med hovedværker som ‘Alt om min mor’, ‘Tal til hende’ og ‘Volver’ som nogle af hovedværkerne.

De seneste år har produktionen måske nok været en anelse svingende – ‘Huden jeg bor i’ fra 2011 var dog en undervurderet omgang body horror – men det er stadig en begivenhed, hver gang den flamboyant-følsomme instruktør vender tilbage med en ny film. Og hans kommende ser ud fra den første replikløse, stemningsfulde trailer lovende ud.

‘Dolor y Gloria’, der kan oversættes til noget i stil med ‘Smerte og herlighed’, genforener Almodóvar med to af hans favoritskuespillere, Antonio Banderas og Penélope Cruz. Banderas spiller en filminstruktør, der forsøger at komme overens med de mennesker, der har betydet noget i hans liv, heriblandt hans mor, som Cruz spiller fortidsudgaven af.

Filmen får spansk premiere i marts, men det vides endnu ikke, hvornår vi får den at se herhjemme.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af