’Lorena’: Ny true crime-serie går bag historien om kvinden, der skar pikken af sin mand
Vi har at gøre med en kvinde, der har skåret sin mands øh… penis af. Høhø.
Nogenlunde sådan beskriver størstedelen af de involverede politimænd, kriminalteknikere og læger en sag fra 1993, hvor en kvinde med en køkkenkniv fratog sin mand hans værdighed, som det blev forklaret over politiradioen.
Ofret John Wayne Bobbitt, hvis penis utroligt nok blev fundet nær en 7-eleven og syet på igen, og gerningskvinden Lorena Bobbitt blev takket være sagens mærkværdighed landskendte, og historien rejste sågar verden rundt. Har vi ikke alle hørt om den der kvinde, der engang skar sin mands kønsdele af, fordi han havde været utro eller sådan noget?
Underholdningsværdien i forbrydelsen var så massiv, at hvis ikke engang efterforskerne kunne holde masken, kunne offentligheden kun skraldgrine. Radioværten Howard Stern dedikerede et indsamlingsshow til John Bobbitt og hans sårede makker, mens Whoopi Goldberg hyldede Lorena som en foregangskvinde, der nu havde sat en gedigen skræk i mandfolket. Hendes gerning ser Goldberg stadig som »stunning«.
Det er let at lade sig rive med af morskaben ved Bobbitt-parrets aparte krisehåndtering. Og netop det forsøger Amazons nye dokumentarserie at råde bod på ved at fremhæve sagens andet offer: Lorena.
Instruktør Joshua Refé har med Jordan Peele (’Get Out’) som producer bragt historien i søgelyset igen. Gennem fire afsnit fortæller serien kort om forbrydelsen, men mere om retssagen og efterspillet, hvor John Bobbitt blev semi-kendis, mens Lorena blev portrætteret som en utilregnelig, hysterisk voldskvinde. Selvom hun tilranede sig en skare af kvindelige fans, der så hendes gerning som udlevelsen af enhver kvindes indre ønske, sank det aldrig rigtigt ind i den offentlige bevidsthed, hvordan hun egentlig var blevet behandlet af sin mand. De færreste tænkte over, om hun måske ikke skar hans penis af i hævn, men fordi den var epicentret for alle de forgangne og fremtidige overgreb.
Lorenas sag er en af mange historier om mænd og kvinders sexliv på rettergangen, der har fået nye sider i bagklogskabens klare lys. Dokumentaren nævner selv Anita Hill, der to år forinden blev sablet ned efter beskyldninger mod højesteretskandidaten Clarence Thomas, og fem år efter Lorena Bobbitts sag skulle Monica Lewinsky blive det næste offer for utallige parodier og slutshaming af offentligheden efter en affære med præsident Clinton. I MeToo-tiden er der nu fokus på magtudnyttelse og misbrug, men det er ikke mange årtier siden, at kvinder som disse var naturlige ofre for mediernes gabestok.
’Lorena’ er et fremragende bidrag til denne pointe. Det viser sig hurtigt, at flere kan bekræfte John Waynes foruroligende adfærd, men at få gad skrive om den side af historien (selvom flere kvindelige reportere angiveligt prøvede). På den front står ’Lorena’ stærkt, men det er til gengæld også en pointe, der ret hurtigt siver ind. Først i sidste afsnit dykkes serien rigtigt ned i Bobbitt-sagens betydning for synet på hustruvold og fremtidig lovgivning, mens et interessant efterspil mellem de involverede parter udfolder sig. Desværre føles vejen dertil noget langsommelig og gentagende.
Det er selvfølgelig drønende unfair at tale om lidelser som disse som forudsigelige og kedelige, fordi det netop er en stor del af at blive bevidst om vold i hjemmet, at ofrene får lov at fortælle og får tid i medierne. I mine øjne ville ’Lorena’ dog have stået stærkere som en dokumentarfilm. Budskabet er vigtigt, og det behøver vi ikke fire timers argumentation for at forstå.
Kort sagt:
’Lorena’ er både et ubehageligt tilbageblik på og en vigtig påmindelse om synet på kvindelige voldsofre, men det soleklare budskab havde stået stærkere i en mindre omstændelig form.
Anmeldt på baggrund af hele serien.
Læs også: Det skal du streame på Netflix, Viaplay, HBO Nordic mv. i februar