Med sejren til ’Green Book’ lander Oscar på den forkerte side af historien

Med sejren til ’Green Book’ lander Oscar på den forkerte side af historien
Viggo Mortensen og Mahershala Ali i Oscar-vinderen 'Green Book'.
Med sejren til ’Green Book’ lander Oscar på den forkerte side af historien
Jacob Ludvigsen

Filmredaktør på Soundvenue

KOMMENTAR. I fredags tog jeg chancen og forberedte en kommentar om, hvor sensationelt det egentlig var, at en sorthvid Netflix-film på spansk og uden kendte skuespillere vandt en Oscar for bedste film.

Men sådan skulle det som bekendt ikke gå. Alfonso Cuaróns ’Roma’ måtte se sig besejret af Peter Farrellys ’Green Book’, hvilket langt fra var en sensation i det mest åbne Oscar-felt i årevis, men dog alligevel en overraskelse. De fleste havde spået, at Oscar-vindene blæste i ’Roma’s retning, og selv havde jeg altså så stor tillid til Oscar-akademiets beslutningskraft, at jeg snød lidt hjemmefra.

En artikel i skraldespanden er desværre ikke det mest ærgerlige ved nattens resultat. ’Roma’ havde været en flot og usædvanlig vinder som et dybt personligt og kompromisløst værk fra en af tidens største instruktører. Den havde også været næste yderpunkt på et kontinuum, vi har kunnet spore de seneste år, hvor Oscar har valgt de mere kunstnerisk ambitiøse film som ’Moonlight’ og ’Birdman’ frem for den slags hjertevarme (melo)dramaer, mange måske stadig forbinder prisen med.

Spike Lee vendte ryggen til

Måske havde en sejr til ’Roma’ fremmedgjort mange seere, for hvem et to en halv time langt observerende drama i sorthvid er lige artsy-fartsy nok. ’Green Book’ var det populære valg, der dog også betød, at Oscar tog et skridt frem og to tilbage. Der havde aldrig været så mange sorte eller kvindelige vindere som ved gårsdagens uddeling, og det var således også første gang, at tre ud af fire skuespillerpriser gik til ikke-hvide (Rami Malek, Regina King, Mahershala Ali).

På overfladen kan ’Green Book’ jo også siges at slå et slag for racemæssig lighed og tolerance, men i virkeligheden er filmen om den racistiske italiensk-amerikaner Tony Lip, der bliver chauffør og bodyguard for den sorte musiker Don Shirley på tour gennem sydstaterne i 60’erne, kun meget overfladisk en film, der tager den slags sociale problematikker seriøst. Filmens forsoningsbudskab virker letkøbt, som vores anmelder også var inde på i sidste uge, og selvom den unægtelig er både underholdende og velspillet (Viggo Mortensen og Mahershala Ali præsterer til ug med kryds og slange), sidder man tilbage med en bitter eftersmag.

Det er ikke for sjov, at det afroamerikanske instruktørikon Spike Lee forlod sin plads i Dolby Theatre og stod med ryggen til talen, da ’Green Book’ blev annonceret som vinder. Efterfølgende udtalte den sportsglade filmskaber, at »dommeren tog det forkerte valg«, og at hans egen ’BlacKkKlansman’ er på »den rigtige side af historien«.

En perlerække af fadæser

Der er i hvert fald næppe nogen tvivl om, at Oscar-akademiet i enhver forstand er på den forkerte side af historien med valget af ’Green Book’. Med sin lune humor, lette stemning, det anonyme filmsprog og den tvivlsomme behandling af racetematikken er filmen næsten dømt til at blive en døgnflue – og uden tvivl endnu mere forhadt, fordi den nu har vundet Oscaren, og endnu mere forhadt, fordi den vandt den over en så rendyrket cineastisk kraftpræstation som ’Roma’.

’Green Book’ fortjener ikke had (det er det de færreste film, der gør), men med valget viser akademiet, at deres igangværende forandringsproces, hvor der bliver indlemmet flere yngre og mere mangfoldige medlemmer, stadig er work in progress. De ældre hvide mænd er fortsat så langt den største gruppering i akademiet, og der er næppe nogen tvivl om, at det er her, ’Green Book’ har vundet hovedparten af sine placeringer øverst på stemmesedlen. De ældre hvide mænd bragte dermed Oscar tilbage til 90’erne, hvor ligeledes varme og meget tydelige film som ’Forrest Gump’, ’Den engelske patient’, ’Shakespeare in Love’ og ’Danser med ulve’ dominerede.

Det har været så skønt at konstatere, at akademiet de seneste år havde udviklet sig i en mindre sødsuppet retning – mindre til falds for klassisk Oscar-bait. Den udvikling stagnerede i år. Om det vil fortsætte med at gå i den retning, er umuligt at sige, for det kan sagtens være, at den farligste konkurrent ’Roma’ simpelthen bare har været for eksotisk eller for Netflix til at vinde.

Måske har mange demonstrativt holdt fast i ’Green Book’ trods udbredt kritik af såvel filmen som folkene bag i ren protest mod den – i deres øjne – ødelæggende politiske korrekthed, hvor alt bliver vendt og drejet, så man ikke bare kan nyde en god gammeldags fortælling med hjertet på rette sted. Måske gik den bare netop mere i hjertet på mange end nogen af de andre film.

I det lange løb var det dog en bagatel, der løb med årets mest prestigefyldte pris. Og når vi de kommende år skal ryste hovedet over Oscars største fadæser, vil vi ikke længere kun nævne, da ’Rocky’ vandt over ’Taxi Driver’ i 1977, da ’Ordinary People’ vandt over ’Raging Bull’ i 1981, eller da førnævnte ’Forrest Gump’ vandt over ’Pulp Fiction’ i 1995.

Vi bliver også nødt til at nævne, da ’Green Book’ vandt over ’Roma’ i 2019.

Læs også: Oscar-showet overrasker i de helt store kategorier – se vinderlisten

Læs også: Så er det bekræftet – Oscar-showet er i sit livs krise (ANMELDELSE)

Læs også: De største højdepunkter under nattens Oscar-show – fra menstruationsligestilling til Lady Gaga og Bradley Coopers ‘get a room’-øjeblik