Pilou Asbæk lander rolle i kommende Blumhouse-gyser

Pilou Asbæk lander rolle i kommende Blumhouse-gyser
Pilou Asbæk ved 'Overlord'-premiere i Sydney.
Foto: Brendon Thorne/Getty Images for Paramount Pictures

Med horrorfilm som ’Paranormal Activity’, ’The Purge’, ’Sinister’ og ’Get Out’ har produktionsselskabet Blumhouse stået bag nogle af de mest markante gyserudgivelser fra de seneste år, så det er værd at spidse ører, når der er ny information om, hvad de har på tegnebrættet.

Det gælder måske i særdeleshed for den kommende gyser ’Run Sweetheart Run’, ikke mindst fordi Pilou Asbæk netop er blevet offentliggjort som et markant medlem af castet.

Filmen, hvor en blind date udvikler sig til en mission om at komme hjem i live, instrueres af Shana Feste (’Endless Love’) og bliver således den første gyserbiografudgivelse fra Blumhouse med en kvindelig instruktør.

Asbæk, der internationalt især er kendt for sin medvirken i ’Game of Thrones’, flankeres af blandt andre Betsy Brandt (’Breaking Bad’), Clark Gregg (’The Avengers’), Ella Balinska (det kommende remake af ’Charlie’s Angels’), Aml Ameen (’The Maze Runner’). Hvor stor en rolle, den danske skuespiller kommer til at indtage, er der endnu ingen detaljer om.

Optagelserne er i gang på filmen, som endnu ikke har en forventet premieredato.

Læs også: Ulrich Thomsen skal spille vores mand i Amerika i Christina Rosendahls nye film

Sponsoreret indhold
Hvordan blev »a fat boy from nowhere« en superstjerne?
Kom tæt på en af musikhistoriens største legender i det storslåede drama om Elton John. Læs fem gode grunde til at se ‘Rocketman’ her.
UIP