Det giver egentlig god mening, at Nicolas Winding Refn, instruktøren bag højspændte thrillers som ’Drive’, ’Only God Forgives’ og ’Bronson’, tager turen ind i spilverdenen.
Det har skaberne af spillet ’Tom Clancy’s the Division 2’ tilsyneladende også tænkt. De har fået instruktøren til at instruere to kortfilm, der udspiller sig i spillets univers, hvor USA er midt i en borgerkrig, og som fungerer som trailers op til udgivelsen af spillet 15. marts.
I den første af de to film, ‘The Drawing’, kommer vi tættere på håbet og fortvivlelsen hos en af de division-agenter, spillet følger, og der er bestemt noget Refn’sk over den stoiske ro og den enstonede farvepalet.
Fin opvarmning, mens vi venter på den danske stjerneinstruktørs tv-serie ‘Too Old To Die Young’.
Læs også: At være Nicolas Winding Refn