Pinligheder, store følelser og mærkelige forandringer i kroppen.
De traumatiske teenageår har været genstand for uanede mængder af serier og film, men fra de dramatiske teenagere i ’Beverly Hills 91210’ til de mere eftertænksomme af slagsen i ’Freaks and Geeks’ har de det til fælles, at meget få af dem har turdet løfte på dynerne.
Det laver de to Netflix-aktuelle serier ’Sex Education’ og ’Big Mouth’ om på. De giver begge en bramfri, detaljerig og aldeles ucensureret version af teenagelivet, som er tiltrængt og tilsyneladende har givet dem begge en stor seerskare.
Men de gør det også meget forskelligt, og kun én af dem rammer hovedet på sømmet i forsøget på at suge skammen ud af teenageseksualiteten anno 2019.
Seksualundervisning for begyndere
I den britiske ’Sex Education’ følger vi den teenageakavede Otis (Asa Butterfield), som er vokset op i et hjem med forældre, der begge er sex- og parforholdsterapeuter, og derfor selv er blevet lidt af en ekspert.
Skolens bad girl Maeve (Emma Mackey) finder på at tjene penge på hans viden, for hun er overbevist om, at de fleste af skolens elever i høj grad har brug for terapi – og det viser hun sig at have ret i.
Vi møder gennem Otis’ terapisessioner Moordale High Schools vidt forskellige elever, hvis problemer spænder fra Viagra-overdosis til lesbiske sexstillinger.
Har du set mere end to minutter af ’Sex Education’, har du formentlig set en sexscene eller hørt en karakter sige pik eller fisse. Seriens ligefremme facon leder tankerne hen på den britiske 00’er-serie ’Skins’, som også handlede om en flok britiske teenageres seksuelle opvågnen og blev berømt og berygtet for sin eksplicitte skildring af sex og stoffer.
Det er nærmest præmissen for ’Sex Education’, at den vil vise og snakke om det hele, og med seksualundervisingen som udgangspunkt virker serien til at ville sige, at åbenhed og ærlighed er vejen frem, mens vi én gang for alle skal forvise skam og skyld fra intimsfæren.
Det lykkes bare ikke.
Det forbudte er det sjove
Otis’ første kunde er skolens bølle Adam, som har det svært med det ansvar, han synes, der følger med størrelsen på hans penis. Det velmenende råd fra Otis lyder, at Adam skal »eje sit narrativ«, og det får Adam til at stille sig midt i kantinen og blotte sig foran skolens elever, som hånende hiver deres telefoner frem.
Det er bestemt ikke, fordi serien belønner blufærdighedskrænkelser, men når Adam alligevel ender med at blive droppet af sin kæreste, indhenter ærligheden ham på ærgerlig vis.
Det er kendetegnende for serien, at ord og handlinger, der lyder kloge og progressive under terapien, bliver pinlige og skamfulde, så snart de forlader den asbestramte toiletbås, Otis opererer fra. Således fremstilles det som sjovt og pinligt, når Otis af en lærer på skolen tvinges til at skrive korrekte betegnelser på en tegning af det kvindelige kønsorgan, eller når skoleinspektøren skal udtale ordet menstruation foran skolens elever.
Otis får tilmed installeret en lås på sin dør, efter han bliver opdaget i at se lesbisk porno i sin research for at kunne rådgive et lesbisk kærestepar. Så kan han nedbryde nok så mange tabuer under terapien, men hvis ikke de må siges højt, når det gælder, gør det ikke den store forskel.
Nice guys finish last
High school-miljøet og karaktererne i serien er som snydt ud af næsen på ’The Breakfast Club’, og 80’er-klassikerens »hvis du ikke har, er du en prude, hvis du har, er du en slut«-dilemma er ikke langt fra den sfære, ’Sex Education’ bevæger sig i.
For i sin essens handler terapiforretningen for Otis om at forsøge at score Maeve og endelig miste sin mødom – for det er nemlig rigtigt pinligt, at det ikke er sket endnu – og dynamikken mellem dem er en klassisk nice guys finish last-trope: Otis er for sød, og alt, hvad Maeve gør, opfattes, som om hun teaser ham.
Maeves hårde attitude betyder selvfølgelig, at hun har masser af sex, men i serien står det i kontrast til den boglige begavelse, hun viser sig at rumme. Den kejtede Lily er både jomfruelig og desperat, men vi skal helst grine af hendes ligefremme facon og erotiske rumfanfiction, selvom man sagtens kunne opfatte det som et power move.
Eleverne på Moordale High School bruger Otis’ råd til at finde ud af, hvordan de undgår at skille sig mere ud end højst nødvendigt. For de skal stadig navigere i det minefelt af shaming, som skolemiljøet udgør, hvor der er noget, der er ’for meget’, og noget, der er ’for lidt’, og din placering på den skala i høj grad er med til at definere, hvem du er.
Man savner en ’Fucking Åmål’-agtig opfordring til at stå ved sin identitet – og nogle flere nuancer i billedet af nørder, cool kids, jomfruer og sluts. I ’Sex Education’ lever skammen i hvert fald stadig i bedste velgående.
Talende hormoner
Der er ingen saglig seksualundervisning i animationsserien ’Big Mouth’. Her er vi inde i hovederne på fire pubertære animationsfigurer, og det kan næsten ikke blive ulækkert og grotesk nok.
Hver af karaktererne er tildelt et hormonmonster, som er et pelset væsen, der dukkede op den dag, de trådte ind i puberteten. Det følger dem gennem alle de pinefulde teenageår, og der er langt fra Otis’ kyndige vejledning til de tvivlsomme råd, monstrerne giver.
Hormonmonstrene er legemliggørelsen af en teenagers mest lyssky tanker, og på samme måde repræsenterer forskellige andre skikkelser – som Duke Ellingtons spøgelse, talende pubeshår og et levende spejlbillede – en følelse eller tanke hos karaktererne, som er forvandlet til en flok skizofrene stakler, der er underlagt hormonernes vilje.
Skammen legemliggøres af the shame wizard, som bringer karakteren Andrew for retten og dømmer ham til at være et dårligt menneske, fordi han er blevet taget i at onanere. Selvhad eksemplificeres af karakteren Missys eget spejlbillede, som i et afsnit følger efter hende og minder hende om, hvor grim hun er, hver gang hun tænker noget pænt om sig selv.
Bryder tabu på tabu
Det lyder temmelig fjollet, og med en humor, der umiddelbart mest minder om ’Family Guy’ og ’Rick and Morty’, bliver jokesene til tider en smule for on the nose.
Men med sin vanvittige befolkning af talende væsener giver serien en stemme til både den dårlige samvittighed, skylden og skammen, fornuften, lysten og modenheden, og det bliver til et ret komplekst studie i teenagefølelseslivet – tilmed med nogle overraskende opbyggelige pointer.
Som når Missy efter et besøg i sauna – som udvikler sig til et musicalnummer med et virvar af dansende, nøgne kroppe – slipper af med sin onde spejlbilledånd, fordi hun kommer frem til, at alle er smukke på deres egen måde. Eller når pigen Jessi får de beroligende ord »alle bløder, så lad det bløde« fra en syngende tampon efter at have fået sin første menstruation.
Serien er kun vokset i sine progressive pointer efterhånden: I sidste uge udkom en valentine special, ’My Furry Valentine’, som viste kærlighedsdagen som en rugekasse for toxic masculinity. Her forsøger Andrew at overbevise Missy om, at hun, i modsætning til hvad hun selv tror, faktisk gerne vil på date med ham – og i sin desperation ender med at finde ud af, at han minder om sin far.
De skizofrene diskussioner, der opstår mellem karaktererne og personificeringerne af deres dybeste usikkerheder, bærer en dybere indsigt end Otis’ pseudoterapitimer.
Den typebårne highschool-verden i ’Sex Education’ kan ikke rumme alle de komplicerede følelser, et teenagesind bærer på. ’Big Mouth’ bryder tabu efter tabu.
Læs også: Streamingtip – den hylende morsomme sexkomedie ’Blockers’ kom aldrig i de danske biografer