’Bohemian Rhapsody’-producer maner rygterne om en fortsættelse i jorden

’Bohemian Rhapsody’-producer maner rygterne om en fortsættelse i jorden
Rami Malek i 'Bohemian Rhapsody'.
Foto: 20th Century Fox

I går kunne vi berette, at Queen-musikvideoinstruktør Rudi Dolezal i et nyt interview med Page Six havde afsløret, at en fortsættelse af biopic-successen ’Bohemian Rhapsody’ var oppe at vende. Dolezal fortalte, at en toer af Freddie Mercury-fortællingen blev »kraftigt diskuteret i Queen-familien«, samt at han var sikker på, Queens manager, Jim Beach, var ved at planlægge en film begyndende ved originalens afslutning: Ved Live Aid-koncerten i London i 1985.

Det lader dog ikke til, vi skal sætte alle pengene på en toer endnu. En pressemedarbejder for Graham King (produceren, der var en af hovedkræfterne bag tilblivelsen af originalen) har nu manet rygterne om en fortsættelse til jorden i en udtalelse til /Film. En ’Bohemian Rhapsody 2’ skulle således ikke være på tale på nuværende tidspunkt.

Det vides dog endnu ikke, om en fortsættelse rent faktisk har været (eller endnu alligevel skulle være) på bordet hos Fox – det er trods alt ikke utænkeligt, at de ville ønske en fortsættelse til den bedst sælgende musikfilm og biopic nogensinde.

Læs også: Se Rami Malek vinde en Oscar for ‘Bohemian Rhapsody’: »Vi længes efter historier som denne«

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold