Forfatter bekræfter, at ‘Bird Box’-fortsættelse er på vej

Forfatter bekræfter, at ‘Bird Box’-fortsættelse er på vej

På trods af lunkne anmeldelser herhjemme satte Susanne Biers apokalyptiske Netflix-film ‘Bird Box’ publikumrekord på streamingtjenesten, hvor 45 mio. abonnenter allerede havde set filmen en uge efter premieren i december.

Men det er måske ikke alle, der ved, at filmen med Sandra Bullock i hovedrollen faktisk er baseret på Josh Malermans roman fra 2014. Og nu bekræfter forfatteren, at han er i gang med at skrive en toer med titlen ‘Malorie’.

I et interview med Esquire fortæller Malerman, at han fik lyst til at udforske Malorie-karakteren (Sandra Bullocks rolle) endnu mere efter at have set Biers filmatisering.

»Ved slutningen af filmen vendte jeg mig om mod min datter Allison og sagde, ‘jeg vil vide, hvad der sker efter’, og så sagde hun, ‘altså, du kan jo få det til at ske’«, siger Malerman.

»Jeg er blevet spurgt en masse gange: Folk vil vide, hvad der skete med Dreng og Pige. Men selvom jeg holder meget af Dreng og Pige, så er det ikke deres historie. ‘Bird Box’-verdenen er Malories historie, og jeg ville gerne vide mere om hende«.

Læs også: Anmeldelse af ’Bird Box’ – Hvad vil Susanne Biers Netflix-monster egentlig?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af