‘Game of Thrones’-forfattere svarer på udbredt kritik af seneste sæson

‘Game of Thrones’-forfattere svarer på udbredt kritik af seneste sæson

‘Game of Thrones’ første sæsoner tog sig god tid til rænkespillet og karakterernes relationer – for eksempel føltes Daenerys rejse mod Westeros hyperrealistisk lang. Sæson syv er modsat blevet kritiseret af mange fans for et alt for hurtigt tempo, hvor karaktererne når frem til de forskellige lokationer med en fart, der strider imod al logik. Som når Gendry formår at løbe 90 kilometer på ti minutter.

Nu forsvarer forfatterne deres beslutning om at skrue tempoet op mod slutningen af serien. Bryan Cogman fortæller således Entertainment Weekly:

»Vi tog et valg om ‘bare at komme i gang med det’ i seneste sæson. Du kan sidde derhjemme og regne på, hvor lang tid det tager at få bådene fra punkt A til punkt B, og hvad det end bliver, ja, det er sådan, det er. Der er altid noget, nogen skal rode i, og denne her kritik er vel bedre end så meget andet«.

Forfatter Dave Hill lover til gengæld alle os fans, at den kommende ottende sæson ikke vil lide under samme problem.

»Selvfølgelig ønsker man ikke nogen form for kritik«, siger han. »Men med alle de ting, vi forsøgte at balancere for at sætte ting op til sæson otte, blev vi nødt til nogle gange at sætte tempoet op i afsnittene. We havde en masse klip i tid, som langt de fleste seere ikke opfangede. Vi kunne have haft en tekst, der sagde ‘tre uger senere’, men det gjorde vi ikke. Nogle gange, når du skal rykke rundt på brikkerne, bliver du nødt til at snyde lidt. I sæson otte prøvede vi at beholde mere tidslogik frem for jet packs«.

Ottende og sidste sæson af ‘Game of Thrones’ får premiere 15. april på HBO Nordic og C More.

Læs også: De bedste serier på HBO Nordic

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af