Julie og Jesper er tilbage – og smaskforelskede – i den første trailer til komedieserien ’31’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Julie og Jesper giver (endelig!) kærligheden et skud i den første trailer til ’31’, tredje sæson af makkerparet Julie Rudbæk og Jesper Zuschlags geniale komedieserie om venneparret, der måske-måske ikke er meant to be til trods for alverdens fuldemands-fuck-ups, ekskæresteforvirring og eksistentielle 30-års-kriser.

Men kan man bare sådan lige gå fra at være bedstevenner til ren kæresteidyl? Og skal Julie skifte hjemmebanen i København ud med Aarhus for at score drømmejobbet?

’31’ undersøger, hvordan man rykker sit forhold fremad som semiansvarlig voksen med millennial-angst samtidig med, at serien tilsyneladende springer tilbage i tid for at kortlægge Julie og Jesper møde i gymnasieårene. Foruden de to hovedpersoner byder ’31’ også på et gensyn med blandt andre Amalie Lindegård som Julies vidunderligt bitchy hjerteveninde og Julie Christiansen som Jespers tidligere fling, mens Ali Sivandi og Melvin Kakooza joiner castet i helt nye roller.

Og så stævner Thomas Skov Julie i et ægte københavner-klassisk stand-off mellem knotten bilist og hidsig cyklist. Ah, hverdagen på kornet.

’31’ får premiere den 28. marts på Xee, YouSee’s nye streamingkanal.

Læs også: Anmeldelse af ’30’ – Julie og Jesper hyggehudfletter deres generation med kærkommen komisk ventil

Læs også: Anmeldelse af ’29’ – Sprudlende danske komedietalenter står bag virkelig sjov og ægte webserie

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af