’One Child Nation’: Sundance-vinder om Kinas etbarnspolitik er rystende
CPH:DOX. I et forsøg på at komme den voldsomme overbefolkning til livs indførte Kina i 1978 den kontroversielle étbarnspolitik, der påbød befolkningen kun at få ét barn pr. husstand. Loven blev ophævet i 2015 med en stolt proklamation fra regeringen, der mente at næsten 500 millioner fødsler var blevet forhindret, siden loven indtraf.
’One Child Nation’ fortæller om lovens voldsomme implementering og konsekvenser – fortalt af en kvinde, der selv blev født under den. Instruktør Nanfu Wang er til daglig bosat i USA, men efter hun selv blev mor, tager hun tilbage til Kina for at undersøge loven, som hun det meste af sit liv blindt har accepteret.
Filmen fortælles fra Nanfus synspunkt, bogstavligt talt, da en stor del af filmen følger hende, mens hun rejser tilbage til sin hjemstavn med et lille digitalkamera og snakker med folk. Disse menneskers historier blandet med en imponerende mængde arkivmateriale skaber et billede af, hvordan loven var allestedsnærværende, og hvordan den stort set kom ind med modermælken hos kinesiske børn, så ingen ville sætte spørgsmålstegn ved dens berettigelse.
I løbet af filmen udvider historien sig fra Nanfus personlige perspektiv til at fortælle om lovens implementering på nationalt plan, og der bliver det direkte gruopvækkende. Familier med flere børn uden tilladelse fik store bøder, kvinder blev tvangssteriliseret, og aborter blev foretaget helt frem til niende måneds graviditet. Især en sekvens med en kunstner, der tog rundt på lossepladser og fotograferede aborterede fostre, og endda balsamerede nogle af dem, for at de ikke skulle blive glemt, bliver siddende i kroppen længe efter rulleteksterne.
Mens fortællingen om de voldsomme indgreb fra regeringen er uhyggelige, er de personlige skæbner hjerteskærende. For bare blandt Nanfus nærmeste bekendtskaber er der skræmmende mange, der har efterladt deres nyfødte på gaden, da de hellere ville have drengebørn end piger. Man tror ikke sine egne ører, når de det ene øjeblik fortæller om deres livs største traume, men øjeblikket efter udtaler sig positivt om etbarnspolitiken.
Selvom ’One Child Nation’ kan være svær at se, er den også et vigtigt bekendtskab, for vi i vesten sjældent får et så intimt indblik i, hvad der foregår i Kina – et land, der efter alt at dømme snart overhaler USA som verdens absolutte supermagt.
Efter at have set ’One Child Nation’ er det ikke en betryggende tanke.
Læs også: Alle vores CPH:DOX-anmeldelser samlet på ét sted
Læs også: De 15 mest essentielle film på CPH:DOX 2019
Læs også: De danske perler, du skal se under CPH:DOX 2019